Moralens to vogtere

Man efterlades ofte med det simple spørgsmål: Hvorfor er socialdemokraternes og fagbevægelsens skuldre altid de smalleste, når de siger, at de bredeste skal bære mest?
Venstrefløjen har haft travlt med at stille spørgsmålstegn ved de borgerliges moral, med evindelig snak om skattelettelser til de rige og en kalden ministre i samråd for selv den mindste bagatel.
Men der synes lidt langt mellem den gode moral på venstrefløjen.

Venstrefløjen gav vrede modsvar til borgerlige udmeldinger om en efterlønsreform. Dog kun indtil Helle Thorning selv gik ud og truede sine kammerater i de røde fagforeninger med netop at afskaffe efterlønnen.
De var nemlig blevet lidt lunkne over den smarte 12-minuttersplan, for de kunne se på deres medlemstal, at befolkningen ikke helt var på bølgelængde.
Mange synes ikke, det var tiltrækkende at sætte arbejdstiden op, efter i mange år at havde kæmpet for en kortere. Andre var utilfredse over, at fagforeningerne havde indgået aftalen med socialistpartierne om øget arbejdstid, mens de selv samme fagforeningen fra starten udelukkede at ville indgå samme aftale med regeringen. LO og resten af de røde fagforeninger (minus FOA) var ikke længere til for medlemmernes skyld, men førte partipolitik.
Det var ikke god moral at sælge sine medlemmer på den måde til fordel for to socialistiske partier, men det skulle blive meget værre!

LO startede en kæmpekampagne. Nu skulle befolkningen sandelig se resultaterne af den nuværende regerings politik. To personers svære situationer blev beskrevet i annoncerne. De to var kommet i klemme, fordi regeringen ifølge LO førte en helt uansvarlig politik.
Men hele kampagnen var én stor løgnehistorie. Den ene medvirkende var en stakkels arbejdsløs, der dog viste sig at være nyforelsket, og derfor havde hun opsagt sin stilling og var flyttet tværs over landet til kæresten. Det kunne man dårligt bebrejde regeringen.
Den anden viste sig slet og ret at være i arbejde, så historien om denne arbejdsløse mand var milevidt fra sandheden.

Det hele skulle kulminere med en demonstration på Rådhuspladsen i København med 100.000 deltagere.
LO på Fyn lokkede øens efterskoleelever med busser og en festlig dag i København med gratis koncerter. Eleverne skulle bare give besked om de skulle bruge 1, 2 eller 3 busser, så skulle LO nok sørge for at busserne hentede dem på efterskolerne – gratis. Efterskolerne reagerede kraftigt negativt på dette initiativ, det samme gjorde elevernes forældre, men LO fastholder, at der intet forkert var i deres fremgangsmåde.
Helt klart dårlig moral. De unge mennesker var uden andel i den konflikt, LO forsøgte at fremelske. De unge skulle bruges til at puste deltagerantallet ved demonstrationen op. Det mislykkedes i alvorlig grad, da der kun kom mellem 30 og 40.000 til den stort opsatte demonstration med gratis transport af demonstranter fra hele landet.

Imens kæmpede politikerne videre. Helle Thornings logrende hale Villy Søvndal fremførte ved afslutningsdebatten igen sit charmenummer. Han ville så frygteligt gerne have bl.a. statsministeren med ud på en køretur, hvor de sammen kunne se virkeligheden. Igen var der ingen, der ønskede at køre rundt med Villy Søvndal, måske fordi han ikke en gang selv ved med sikkerhed efterfølgende ved, hvor mange plejehjem han egentlig besøger på sådanne ture. Hvem husker ikke et besøg på moderens plejehjem, der sidenhen blev udlagt som en rundtur på næsten utallige plejehjem.
Nå, men jeg synes faktisk det kunne være interessant at tage en tur med Villy, for så kunne vi tage rundt og se, om det hele virkeligt går så dårligt, som han igen og igen beretter om.
Jeg sendte ham straks en invitation, og jeg ventede så i spænding på svar.
Desværre kom der efter meget kort ventetid et negativt svar fra Villys personlige rådgiver; Det var Villy ikke interesseret i.
Måske er Villy slet ikke rigtigt interesseret i at komme ud og se virkeligheden? Måske gad han ikke bruge tid på en tur med mig, da jeg slet ikke er kendt nok til at pressen ville give den omtale, Villy i virkeligheden var og er ude efter? Moralsk?

Når man bruger moral som omdrejningspunkt i en analyse af venstrefløjens troværdighed, så må talen også falde på et emne som folkeskolen.
Ledende socialdemokrater har revset andre ”almindelige” borgere for at fravælge folkeskolen Faktisk er det sagt, at jo mere resursestærk man som forældre er, jo mere moralsk ansvar har man for at bakke op om folkeskolen.
Det gælder tydeligvis ikke den socialdemokratiske top, hvor det er langt mere udbredt at benytte sig af privatskoler end af folkeskoler.
Moralen her synes at være: Gør ikke som vi selv gør, men som vi siger, I bør gøre! Så kan man selv bedømme om det er god moral.

Helle Thornings mand betaler ikke skat i Danmark. Han nøjes med at betale 15-20 % i Schweiz i stedet over 60 % i Danmark. Han tilhører desuden den eksklusive gruppe af personer, der tjener så meget, at Helle Thorning fra talerstolen flere gange har sagt, at de skal betale endnu mere. For hendes egen mand bliver det ikke vanskeligt at bidrage med meget mere.
Hans børn får gratis uddannelse, og hans kone lønnes som folketingsmedlem af den danske stat, men juridisk er det muligvis i sin orden, at han kun betaler skat i Schweiz. Moralsk må det nok kunne diskuteres.

Der er mere tøj på kongens krop i ”Kejserens nye klæder”, end der er stor moral bag Helle, Villy og LO som moralens vogtere. Måske skulle de selv begynde at opføre sig, som de ønsker, at andre gør?