Regningen betalt — mine holdninger

Der kan aldrig herske tvivl om, at regningen skal betales, og den skal ikke, som venstrefløjen vil det, udskydes, vokse og først betales senere. Så stor ros til regeringen for, at de har fået en aftale i hus, der sørger for, at regningen betales med det samme – og ikke efterlades i børneværelset til de kommende generationer!

Jeg mener, at DF har haft alt for stor indflydelse på den førte politik, og helt personligt så jeg flere “retfærdigheder” i det første udspil fra regeringen, hvilke ikke alle blev taget med i det endelige resultat. Den kommunale besparelse på 4 milliarder var fair på et tidspunkt, hvor de offentlige udgifter i kommunerne aldrig har været større. Det burde være muligt at gennemføre en så lille besparelse i kommunerne – nu skal de alene fastholde niveauet.

Den manglende regulering af overførselsindkomsterne blev af flere omtalt som en straf, men det var i mine øjne en mindre omkostning for mange, og derfor en spiselig løsning. Der var tale om ganske små beløb, de enkelte ville miste i købekraft, og på lang sigt ville de lavere overførselsindkomster have sparet samfundet for øgede udgifter hvert eneste år.

Et nyt aspekt, der kom ind i det vedtaget spareforslag, er forkortelsen af dagpengeperioden til to år. I mine øjne er der det problematisk, at vi gennemfører det samtidigt med, at vi sparer og udtager købekraft fra befolkningen, hvilket må formodes at øge arbejdsløsheden.

En dagpengereform (hvilken jeg ikke mener dette udgør) burde bestå af samtidige tiltag for at øge beskæftigelsen – fx ved lettelse af omkostninger for erhvervslivet.

Jeg er altså ikke modstander af forkortelsen af dagpengeperioden, men synes nok den er sat i værk på et forkert tidspunkt og uden at indgå i en nødvendig reform. De færreste kan jo rent faktisk overgå på bistandshjælp, da man hverken må eje værdier eller være gift med en person, der har en “almindelig” indtægt.

Det får mig til at frygte, at bankerne nu vil kreditvurdere personer inden for flere erhvervsområder langt mere restriktivt, hvilket kan få uheldig indflydelse på ikke mindst boligmarkedet i Danmark.

På længere sigt vil vi formentligt mange arbejdskraft i Danmark, og i det lys er forslaget fornuftigt. Andre tiltag kunne dog have løst denne udfordring.

En begrænsning af børnechecken anser jeg som udmærket, men personligt havde jeg helst set, at checken var blevet gjort indtægtsbestemt.

På den anden side kan det ikke være rigtigt, at familier øger børneantallet alene i spekulation i børnechecken, så en øvre grænse er helt i sin orden på længere sigt.

I bund og grund så jeg gerne en udfasning af børnechecken over de næste 20 år vedtaget allerede nu, men da vi omvendt gerne vil have, at familierne får børn, vil det det kræve, at man sætter ind på andre områder for at lette børnefamiliernes økonomi. Den mest indlysende og retfærdige løsning vil i mine øjne være, at sænke personskatten og eventuelt lade forældrene kunne bruge børnenes personfradrag.

At børnechecken er beskåret 5% anser jeg for værende uden reel betydning for de fleste modtagere.

Desværre kom der ingen regulering af efterlønsordningen med i den nye pakke. I modsætning til så mange andre går jeg personligt ikke ind for at afskaffe ordningen hurtigst muligt – der er ingen fornuft i en hurtig afvikling med de nuværende samfundsforhold og forkortelsen af dagpengeretten gør det endnu mindre fornuftigt med en hurtig afskaffelse.

Jeg tror ikke efterlønsordningen bliver en gammel ordning i Danmark, og jeg anser det for meget bedre med et mere fleksibelt pensionssystem. Men inden der råbes mere og højere på afskaffelse af efterlønnen skal visse problemstillinger finde en løsning. De nedslidte, de ældre arbejdsløse, alle de der har indbetalt til ordningen, en fornuftig pensionsalder er blot nogle af disse.

Så når der skal kigges på efterlønnen, så skal der laves en “reform” og ikke bare et hurtigt snit.

Godt regningen bliver betalt! Det vil altid kunne mærkes, når tiderne skifter, og der ikke længere bare kan tilføres nye resurser hvert år til alle mulige områder, men vi skal klare de besparelser, og vi skal gøre det selv.

Lene E. fortryder Mallorca-ferie

Det sagde Lene Espersen på direkte TV, så nu må den sag da være ude af verden. Beslutningen om ikke at tage det meget omtalte møde, meget få i øvrigt ved hvad drejede sig om, må siges at have fået alt, hvad den kunne trække – og mere til.

Desværre er det den slags beslutninger, der ikke kan gøres om. I modsætning til sagerne om socialdemokratiets tops brug af privatskoler og privathospitaler, samtidig med man ikke ønsker at alle andre skal have den samme valgmulighed. S-bosserne kunne jo komme på banen og forklare, at de har ændret syn på de sager.

http://borsen.dk/politik/nyhed/183561/newsfeeds_rss/

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1343354.ece

Rosenkrantz´ græske sandhed

Pernille Rosenkrantz-Theil beskriver i Information d. 13/5 åbent den socialdemokratiske økonomimodel.

Hendes “gode” eksempel er krisen i Grækenland. Pernille mener, at grækerne er blevet presset ind i krisen af strenge krav fra EU, hvor store statsunderskud ikke anses som vejen frem.

Grækenland har hun bare ikke styr på – de er ikke havnet i en dårlig situation fordi, de har overholdt nogen Euro-krav, og ej heller fordi de har brugt for få penge! Det er jo omvendt!

Pernille Rosenkrantz-Theil anviser øget overforbrug som vejen frem. Hendes opskrift på at redde grækerne ud af krisen er, at de skal bruge endnu flere penge på det offentlige – for lånte penge naturligvis. Det ligner jo meget godt den samme opskrift, som S anviser for Danmark.

Den socialdemokratiske model har vi set før. Det her må da bevise for de fleste, at S ikke er et alternativ til en borgerlig regering! Hvis man ikke er overbevist, så gå i banken og forklar, at du nu vil føre privatøkonomi efter den socialdemokratiske model. Jeg vil vædde på, at selv Arbejdernes Landsbank hurtigt bliver træt af dig.

Er S og SF fair eller air!

Det nye udspil “FairLøsning” fra S og SF fortjener ros og ris.

Ros fordi, at de to partier nu er kommet med deres officielle løsningsforslag – som kan læses i store helsidesannoncer i aviserne.

Spiller de nu helt ærligt ud? Jeg tror i hvert fald ikke på, at det kun er millionærerne og de rige erhvervsdrivende, der skal betale regningen. Dels er der (desværre) alt for få mennesker i Danmark med millionindtægter til, det rigtigt batter noget i kassen at beskatte dem endnu hårdere, end vi allerede gør. Man må også stille spørgsmålstegn ved, om de også fremover, med en endnu højere beskatning, vil yde en indsats, der gør det muligt for dem at opretholde en så god indtægt – og samtidig blive boende i landet. Men høj skat er ifølge S og SF ikke grund til at nogle flytter udenlands og ej heller er høj skat demotiverende ifølge venstrefløjen. Det tror jeg ikke på, så i mine øjne er den del af udspillet mere air end fair.

Så er der de øgede skatter og afgifter til erhvervslivet tilbage til at redde den “Fairløsning”.

Her må hver enkelt dansker starte med at stille sig selv et indlysende spørgsmål: Tror jeg, at øgede skatter og afgifter for de erhvervsdrivende vil skabe vækst og øge antallet af jobs i Danmark?

For mig er svaret nemt: NEJ!

Hvis vi ser på erhvervslivets konkurrencevilkår, så virker det bestemt ikke fremmende for landets udvikling med endnu vanskeligere konkurrencevilkår.

S og SF fortæller, at deres plan lader sig gøre (med en stor forøgelse af de offentlige udgifter) uden at den “almindelige lønmodtager” skal betale mere i skat efter et regeringsskifte. Det må hver enkelt afgøre med sig selv, om man finder troværdigt. Jeg gør ikke!

I mine øjne er planen fra S og SF en ren AirLøsning.

Ifølge de to partier er det de tidligere “ufinansierede” skattelettelser, der er grund til alle landets nuværende problemer. Hvorfor foreslår de så ikke bare åbent, at de vil tage disse lettelser tilbage?

Mon det er beskæftigelsesfradraget, der i så fald skal lide døden?

I øvrigt er det noget vrøvl at tale om ufinansierede skattelettelser. Hvis de er finansierede (som i den igangværende skattereform) er der jo slet ikke tale om lettelser, men kun om omlægninger.

Forslaget om forøget arbejdstid er et skridt i den rigtige retning, når vi i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft. Men der findes andre veje at opnå det samme på. Man kunne i stedet fx forkorte perioden for efterlønnen. På den måde ville det ikke ramme børnefamilierne, hvilket den “FairLøsning” gør.

Desuden havde det forbedret vores konkurrenceevne, hvis man havde ladet den ekstra time være uden løn – det havde for alvor gavnet landets udvikling!

Endelig er det bekymrende, at S og SF “glemmer” at oplyse om den aftale, de har indgået med fagforeningerne for at få de 38 timer godkendt. De har ganske enkelt lovet statspenge og at tvinge fx mennesker i fleksjob til medlemskab af a-kasserne – uden de har mulighed for at få noget for deres medlemskab af disse.

Men det er måske Fair nok?

BT afslører Helle T omgås sandheden på sikker afstand

Ifølge BT er det et år siden Helle T fik datteren skrevet op til den meget populære privatskole.

Det er bestemt ikke det bille, Helle T har forsøgt at male i pressen. Der var nærmest tale om en superredning af datteren, der ellers ville være helt alene tilbage i klassen!

Læs mere her om det spin, der førte til, t Helle T gik på Tv med historien her http://www.bt.dk/politik/sandheden-om-helles-spin