Er der en mulig sammenligning mellem dansk og græsk økonomi

Nej! På nuværende tidspunkt er der ikke, men får vi Villy og Helle til magten i Danmark, kan den sammenligning hurtigt blive aktuel.

Socialdemokraten Rosenkrantz Theil har tidligere forklaret, at det der er gået galt i Grækenland er, at de ikke har brugt penge nok! Hun mente også, at løsningen for Grækenland er at øge udgifterne. Ikke underligt hun føler sig godt tilpas i Socialdemokratiet.

Men hvad tror du på?

Se den nye konservative video

http://www.youtube.com/watch?v=MkCJBbJJDPQ

Hvis man vil læse Rosenkrantz-Theils løsningsmodel for lande med underskud så er linket her

http://www.information.dk/233048

LO nu med børnesoldater

Normalt hører vi om fagforeninger, der er ude og kæmpe for børns rettigheder, så børnene ikke udnyttes.

Derfor kan det undre, at LO selv står for udnyttelse af børn i forbindelse med tirsdagens demonstration i København. Det må kaldes udnyttelse af børn, at LO opsøger fx efterskoler og tilbyder børnene en gratis bustur til København, alene for at få dem med i demonstrationen. Dette sker endda imod efterskolernes ønsker.

Man kan være enig eller uenig i regeringens redningsplan for landet, men at gøre det til en børnekamp er at gå langt over stregen. Børnene er ikke parter i sagen, det er voksne mennesker, der tager stilling til, om de ønsker den ene eller anden løsning.

Det viser LO´s sande ansigt, at de efterfølgende forsvarer deres handling.

Man lades tilbage med den opfattelse, at antallet af demonstranter skulle pumpes kunstigt op ved brug af børn, der på ingen måde er en del af LO´s kamp mod regeringen.

LO skal for min skyld være velkommen til at give samtlige efterskoler i hele landet en gratis bustur til København, men den bør ikke have noget at gøre med LO´s politiske kamp.

Åbenbart må børn gerne arbejde gratis – hvis de arbejder gratis for fagforeningen og pumper en demonstration kunstigt op. Så gælder der pludselig ingen begrænsninger.