Så er det fremad!

I alt for lang tid har der været uro omkring lederskabet i Det Konservative Folkeparti. Nu bliver der med Lene Espersens afgang, og udnævnelsen af Lars Barfoed til politisk leder, skabt ro i partiet.

Lene Espersen har truffet en rigtig beslutning – uanset om hun er blevet retfærdigt eller uretfærdigt behandlet af den danske presse. Det tjener hende til stor ros, at hun gik med værdighed. Ligeledes er det uvurderligt positivt, at Lene Espersen bliver såvel som minister som i den konservative folketingsgruppe.

Flot Lene!

Lars Barfoed er en konservativ tænker, der vil kunne forklare det konservative projekt til den danske befolkning. Det er lige nu præcist det, vi har brug for!

Derfor er Lars Barfoed i mine øjne, det rigtige valg.

At vi ydermere slipper for fløjkampe internt i partiet, det er jo nærmest fantastisk. Her skal der lyde en stor tak til Brian Mikkelsen! Han valgte at bakke op om Lars Barfoed i stedet for at gå ind i en længere kamp og lederskabet.

Udviklingen de sidste dage vil komme alle os konservative til gode.

Det er længe siden, der har været grund til lignende optimisme som konservativ folketingskandidat.

Jeg tror, vi igen vil nærme os den tidligere tilslutning hos vælgerne. Vi har trods alt den rigtige og den nødvendige politik.

Franz Rohde