HELLERE VALG END DÅRLIGT KOMPROMIS!

Opråb til regeringen fra Konservative på tværs af Fyn:
HELLERE VALG END DÅRLIGT KOMPROMIS!

Konservative på tværs af Fyn ønsker at råbe de folkevalgte op ved indgangen til forhandlingerne om 2020-forhandlingerne.

Vi håber, at den borgerligere regering ikke skeler til meningsmålinger og ikke bukker sig for dybt i et politisk kompromis. Hellere udskrive valg end at undlade at tilpasse velfærden på åbenlyse punkter.

Det åbenlyse og afgørende spørgsmål er, om vi ønsker et velfærdssamfund, der tager sig af de svage og udsatte, eller vi, som rød blok, ønsker et velfærdssamfund, hvor det højeste mål i virkeligheden er omfordeling – uden særligt hensyn til de svageste. Vi er ikke i tvivl!

Vi ønsker at reducere i det universelle udbud af sociale ydelser i form af gradvis afskaffelse af efterlønnen. Det er asocialt, at vi beder arbejdsstyrken om at yde ekstra for at sikre fremtidig velfærd, når vi samtidig betaler seniorer for at lade være.

Alle er enige om, at der er et hul i kassen på 47 milliarder kr. mod 2020. Vi mener, at folketingets partier skal prioritere områder, hvor det giver mening. – mening i forhold til den incitamentstruktur der skabes hos den enkelte. Derfor er vi ikke umiddelbart tilhænger af at fjerne uddannelsesstøtten på ungdomsuddannelserne.

Vores opråb til regeringen:
o Fjern asociale universelle ydelser
o Tænk på incitamentstrukturen
o Forring ikke fremtidens velfærdgrundlag –> Uddannelse
o Hellere et folketingsvalg end bøje sig for dybt til et utilstrækkeligt kompromis

Franz Rohde, Konservativ Folketingskandidat Nyborgkredsen
Pileurten 3. 5450 Otterup

Simon Birch, Konservativ Folketingskandidat Middelfartkredsen
Kragsbjergvej 38 st. tv. 5000 Odense C