Valget er overstået

Valget er overstået, og det gik ikke som håbet.
Hverken for partiet eller for mig personligt.
Så kan der analyseres nok så meget om årsagerne, og det er der tid nok til.

Alligevel sidder jeg med varme og glade følelser!
Jeg er dybt taknemmelig! Jeg har oplevet så meget opbakning og hjælpsomhed omkring mit kandidatur, at det varmer helt ind i sjælen. Kunne noget have været endnu bedre? Ja da, men jeg stillede op for første gang til Folketinget, og jeg og alle omkring mig har lært af den. Så må vi se, om den nye viden skal bruges fremadrettet.

Taknemmelig er jeg også af en anden årsag.
Det er jo egentligt fantastisk at tænke sig, at 338 har stået inde i stemmeboksen og sat kryds ud for mit navn.
En stor tak til alle, der stemte på mig, skal der helt sikkert lyde fra mig.