Der er ikke efterlønsmulighed for alle.

Helle Waagner (HW) fra SF havde et indlæg i Ugeavisen Nordfyn den 18/1. Her gør hun sig til talsmand for, at efterlønsmulighed for alle skal bevares.

HW må jo med det standpunkt gå ind for, at efterlønsordningen skal reformeres – hvilket ellers ikke er SF-politik. Der er nemlig ikke i dag efterlønsmulighed for alle. Der er flere krav, der skal opfyldes for at få efterløn.

Man skal vælge 30 år i forvejen at være tilmeldt og betale til ordningen, hvilket en pæn del har fravalgt. Der er ikke mulighed for at blive eftertilmeldt, hvis man skulle få den lyst senere i livet.

Man skal også være medlem af en fagforening, da det er disse, der administrerer ordningen i forhold til tilmelding og betaling til denne.

Desuden kræver det at kunne gå på efterløn, at man har en bestemt alder. Man kan ikke vælge at gå på efterløn som 55 årig – heller ikke hvis man skulle være nedslidt.

Så når HW (og de røde fagforeninger i en en annonce lige under HW´s læserbrev) gør sig til talsmand for de nedslidte i samfundet – og med den baggrund er imod en reform af efterlønsordningen – så er deres solidaritet altså alene at finde i forhold til mennesker, der i mindst 30 er medlemmer af en fagforening, og i 30 år har ment, at det var fornuftigt at indbetale til ordningen.

Nedslidte er altså indsnævret til at dække over, dem der opfylder kravene til efterløn.

MEN efterløn er ikke en ordning, der skal tage sig af samfundets svage. Det skal samfundets andre ordninger som fx førtidspension.

Man skal da kunne trække sig ud af arbejdsmarkedet, hvis man er nedslidt, uanset om man for 30 år siden mente, at efterlønsordningen var værd at tilmelde sig.

Man skal da kunne trække sig ud af arbejdsmarkedet, hvis man er nedslidt, uanset om man har været medlem af en fagforening i over 30 år.

Man skal da kunne trække sig ud af arbejdsmarkedet, hvis man er nedslidt, uanset om man har opnået en alder, der gør det muligt at gå på efterløn.

SF og fagforeningerne gør fælles sag, og de har også i sagen fælles interesser.

Desværre må vi konstatere, at den fælles sag og de fælles interesser ikke har en døjt at gøre med de nedslidte.

Franz Rohde

Folketingskandidat for C

Pileurten 3

5450 Otterup

Så er det fremad!

I alt for lang tid har der været uro omkring lederskabet i Det Konservative Folkeparti. Nu bliver der med Lene Espersens afgang, og udnævnelsen af Lars Barfoed til politisk leder, skabt ro i partiet.

Lene Espersen har truffet en rigtig beslutning – uanset om hun er blevet retfærdigt eller uretfærdigt behandlet af den danske presse. Det tjener hende til stor ros, at hun gik med værdighed. Ligeledes er det uvurderligt positivt, at Lene Espersen bliver såvel som minister som i den konservative folketingsgruppe.

Flot Lene!

Lars Barfoed er en konservativ tænker, der vil kunne forklare det konservative projekt til den danske befolkning. Det er lige nu præcist det, vi har brug for!

Derfor er Lars Barfoed i mine øjne, det rigtige valg.

At vi ydermere slipper for fløjkampe internt i partiet, det er jo nærmest fantastisk. Her skal der lyde en stor tak til Brian Mikkelsen! Han valgte at bakke op om Lars Barfoed i stedet for at gå ind i en længere kamp og lederskabet.

Udviklingen de sidste dage vil komme alle os konservative til gode.

Det er længe siden, der har været grund til lignende optimisme som konservativ folketingskandidat.

Jeg tror, vi igen vil nærme os den tidligere tilslutning hos vælgerne. Vi har trods alt den rigtige og den nødvendige politik.

Franz Rohde

Et nyt år er startet

Året er startet med valgrygter, og det bliver nok sådan, at det vil summe af valgrygter fra start til, valget kommer.

Der tales meget om et forårsvalg, men mon ikke regeringen ønsker at fremlægge 2020-planen inden et valg. Samtidigt skal der nok nogle forhandlinger til med venstrefløjen – med et følgende sammenbrud i disse forhandlinger – inden valget udskrives.

Det vil være underligt at skulle diskutere planens indhold, uden der først har været sammenbrudte forhandlinger.

På den anden side giver den analyse måske venstrefløjen for stor indflydelse på tidspunktet for valget. Derfor kan det faktisk meget vel blive et efterårsvalg – efter en lang periode hvor venstrefløjen har brugt både penge og energi.

Uanset hvornår valget kommer, så er politikken for, hvordan vi fremtidssikre landet, vigtig.

Jeg venter med længsel på 2020-planen, for jeg tror ikke, politikerne selv vil turde komme frem med de nødvendige tiltag.

En efterlønsreform eller afskaffelse er nok nødvendig, men det er ikke nok. Det vil medvirke til at øge arbejdsudbuddet, men det vil ikke i sig selv skabe vækst – og vi har brug for tiltag, der skaber vækst.

Vækst kan vi kun skabe ved at øge konkurrenceevnen, og det kan vi kun gøre ved at sænke virksomhedernes udgifter.

Indkomstskat er et af de parametre, vi der skal skrue på.

Ligeledes skal der ses på andre områder som selskabsskat. Selskabsskatten så jeg gerne sænket, men en sænkelse af selskabsskatten kan ikke alene klare opgaven. Slet ikke hvis en sænkelse finansieres ved at afskaffe andre støtteordninger.

Bureaukratiet skal bekæmpes, og det gælder både i det offentlige og i det private.

Den kommende tid vil jeg her på siden komme med flere og meget konkrete udmeldinger om, hvordan jeg ser fremtiden sikret for vores land, så vores børn og unge går en god og sikker fremtid i møde.

Vi skal ikke feste for penge, vi ikke har – for så at smide regningen til den næste generation. Vi må også spænde livremmen ind, når den økonomiske virkelig påkræver det.

Det er nye tider, der kommer, og det kunne være langt sjovere med automatisk stigende rigdom og velfærd, men vi kan ikke drømme os væk fra nutidens realiteter og fremtidens udfordringer.

Franz Rohde