Nu må de fynske politikere stå sammen

Om mindre end 2 måneder lukker færgeruten Århus-Kalundborg, og det betyder trafikkaos på Fyn og ved Vejlefjordbroen. Situationen er alvorlig og kræver hurtig handling.
Stigende priser for transport af varer, vil ramme såvel den indenlandske handel, og det vil i særdeleshed ramme fynske eksportvarer. Samtidigt bliver Fyn mindre egnet for virksomheder i andre henseender, da den fynske motorvej vil virke som en bremseklods i stedet for som en hurtig forbindelse. Alt i alt betyder dette færre fynske arbejdspladser, hvilket er en særdeles alvorlig udvikling.

På kort sigt må udvidelserne af den fynske motorvej fremrykkes – i en grad der sjældent er set.
På den længere bane er den rigtige løsning, at få lavet forbindelsen Bogense-Barrit.
Bogense-Barrit vil løse problemerne på Fyn, og lige så vigtigt vil den løse problemerne ved Vejlefjordbroen.
Derfor må de fynske politikere nu stå sammen om denne løsning, for løsningen haster!
Lad mig derfor opfordre alle fynske politikere til at komme i arbejdstøjet, og for en stund droppe snakken om en broforbindelse mellem Fyn og Als. En forbindelse mellem Fyn og Als vil ikke i tilstrækkelig grad medvirke til en løsning af den udfordring, Fyn nu står overfor. Det er på Vestfyn og på Vejlefjordbroen udfordringer er massive.

Så lad os nu stå sammen og få den forbindelse mellem Bogense-Barrit – med alle de andre fordele dette også vil betyde for Fyn og fynske virksomheder.
Den rigtige løsning for Danmark og den rigtige løsning for Fyn.

Franz Rohde – Folketingskandidat for Konservative
Pileurten 3
5450 Otterup

BLOG: Franskmænd og englændere

Vi har været på ferier i Frankrig før, og det har været super gode ferier. I år blev turen også fransk, selvom jeg må indrømme, at vores ferier i Italien står på førstepladsen i mit indre hierarki. I år var prisen altså mindst lige så vigtig som landet, for to konfirmationer luger godt ud på kontoen, og vigtigst af alt var det at komme på ferie i det hele taget.

Den franske vestkyst var en blandet oplevelse, men nu skal bloggen her ikke handle om vejret eller for den sags skyld den manglende aircondition i vores lejede mobilhome. Mere skal det handle om nogle af de underlige tanker, jeg fik tænkt på denne ferie. For tænkt det fik jeg, for i år havde vi besluttet ikke at medbringe computere, hvilket blev afgørende for, at jeg havde så meget tid til ingenting, at jeg endda fik læst en hel bog på de ni dage. Bogen var i øvrigt om Pia Kjærsgård, og til min store overraskelse var den ikke et angreb på hende, men langt mere en beskrivelse. Hvem skulle have troet, at der fandtes en sådan bog.

Vores tredje ferie i Frankrig gjorde mig sikker i min sag: Franskmænd er ikke så uhøflige, som ofte påstået, og de taler udmærket engelsk!
Som sagt var vi ved vestkysten (100 km fra Bordeaux), og det første, der slog mig, var, at de ikke var nær så solbrune der som ved Nice. Faktisk havde jeg den store oplevelse at føle, at jeg ikke var den blegeste ved poolen. Ok, det var ikke bare franskmændenes skyld, for der var en del engelske turister, og de var altså blege – sådan generelt altså. Nogle af dem nærmest grå.
Sjovt at se nogle af disse grå mennesker iklæde sig heldragter, når de skulle ud i solen.
Enten er de meget bange for solen, eller også lider de af soleksem i værre grad end undertegnede.
Men de var nærmest uhyggeligt flinke alle sammen. Både franskmændene og englænderne! Meget høflige, meget hjælpsomme overfor hinanden på pladsen og meget smilende.

Så var det, at det slog mig! Jamen, jeg kan sagtens finde en fransk idiot, der ikke er hjælpsom, og som taler dårligt engelsk (eller som ikke VIL tale engelsk), og nogle af de engelske børn havde en opførsel, fx på campingpladsens restaurant, der gjorde mig helt glad for, at det ikke er i England, jeg er skolelærer, men i Danmark ville jeg med garanti også kunne finde både voksne og børn med en sådan alternativ opførsel over for andre mennesker, at hvis vi som folk skulle dømmes på dem, så ville vi ikke se godt ud, så fordommene står for fald.
Så kære læser: Franskmænd er hjælpsomme, de er høflige, de taler gerne og godt engelsk. Englænderne vil ikke altid slås, de er smilende og høflige – og de er blege.

God ferie

Så skal der blogges

Min hjemmeside er blevet udsat for en oprydning – selvom det kan give lidt problemer for Google at vise den rette vej til indlæg på siden.
Der skal nemlig gang i min blog nu! Så har ryddet denne kategori for gamle indlæg og placeret disse mere passende steder.

Du skal være varsom, når du læser min blog. Jeg har nemlig tænkt mig, at skrive temmelig ukritisk, hvad jeg tænker – og stille spørgsmålstegn ved en masse ting.
Det er ikke tænkt som en politisk blog – selvom der jo sikkert vil dukke politiske holdninger op i den – men mere som forum for frit tankespind om emner af alverdens slags.
Mine politiske holdninger kan du finde under ”Politik” og ”Kronikker”.
Læs med andre ord bloggen som forhåbentligt tankevækkende underholdning. Du kan ikke nødvendigvis aflæse min holdning ud af et blogindlæg – der vil også være provokationer – netop for at sætte tankerne i gang.

Til gengæld har min hjemmeside eneret på mine blogindlæg. Så det er da lidt eksklusivt!

Det er nu muligt at donere via mobil

Det er nu muligt at donere til min kampagne ved at sende en sms med af de fire nedenstående koder til 1414:
c25 FR, c50 FR, c100 FR og c150 FR
Man donerer så et beløb svarende til det tal, man skriver mellem c og FR
Ethvert bidrag er med til at gøre en forskel.

Pengene og velfærden

Pengene og velfærden

Vi hører konstant om nedskæringer. Nedskæringer på skolerne, på ældreplejen, på sygehusene, på snerydning, på …… Ja, man kan frit fortsætte listen.
Samtidigt viser fakta, at der aldrig har været en større og dyrere offentlig sektor. Aldrig tidligere har vi været så mange ansatte i den offentlige sektor.
Hvorfor er der så al den snak om nedskæringer? Svaret er ikke så simpelt, som man kunne ønske.

Venstrefløjen har i en lang periode talt om alverdens ulykker, som den borgerlige regering naturligvis får skylden for. Villy Søvndal har ved flere lejligheder svunget sig helt op i retorikken, og talt om en massakre på den offentlige sektor. Når der fyres personale på flere af landets sygehuse, så bruges dette som eksempel på nedskæringer. Sandheden er dog, at der fyres personale, fordi der er blevet ansat for mange i perioden op til disse afskedigelser. Der har aldrig været så mange ansatte på landets sygehuse, som der er nu.
Kommunerne har også været ude i det ærinde at flytte ansvaret for deres egne beslutninger over på Christiansborg. Fakta er dog, at kommunerne har de samme penge, som de havde sidste år, og aldrig nogensinde har kommunerne haft flere penge til at løse de kommunale opgaver.
Misinformation kan altså forklare noget af årsagen til, at mange danskere har en opfattelse af, at der skæres på den offentlige sektor. Det er dog ikke hele forklaringen.

Inden for det offentlige er der løbende indført en masse bureaukrati, ikke mindst fordi der konstant er krav om kontrol af stort set hver en handling, en offentligt ansat foretager sig. Samtidigt er der vokset en større og større regelbunke frem, som ikke mindst kommunernes forvaltninger har en udfordring i at følge med i. Den øgede bureaukrati tager tid, og tiden tages fra de såkaldte ”varme hænder”.
Endelig er der ligeledes den faktor, at borgerne forventer en udstrakt offentlig service. Der mangler tilsyneladende til tider en forståelse af, at det offentlige er os alle sammen, og der findes ikke ”gratis” offentlig service. Når der forventes ”gratis” hundeposer, så tages pengene fra andre offentlige ydelser, hvilket man bør have i erindring, inden man forventer den slags offentlig service. På samme måde er forventninger til den offentlige service vokset kraftigt inden for områder, hvor der tidligere var tale om personligt og familiært ansvar. Ofte tales der ligefrem om den samfundsøkonomiske gevinst, når der fx skal hentes børn i hjemmene for at de skal være i skolen til tiden. Om det på nogen måde er rimeligt, at alle andre skal betale for den slags service, er sjældent en del af debatten.

I fremtiden må vi se lidt anderledes på den offentlige service. Både på hvilken service vi kan forvente som borger, og på hvilke servicer vi i det hele taget vælger, at det offentlige skal stå for.
Inflationen i den offentlige sektor skal bremses, hvis den private sektor ikke skal kvæles i øgede skatter og afgifter. Uden en sund og stor privat sektor vil der i fremtiden ikke blive råd til velfærd. Finanskrisen har fremrykket behovet for, at vi i Danmark tager udfordringerne alvorligt, men vi var nået til det punkt inden længe uanset.

Det er ingen selvfølge, at vi lever i et land, hvor vi kan tage os godt at de svage og udsatte i vores samfund. Hvis vi ikke får standset himmelflugten i de offentlige udgifter, og hvis vi ikke begynder at prioritere de offentlige opgaver, så står vi meget hurtigt med et samfund, der vil synes meget fattigt. Det vil først og fremmest ramme de udsatte og de svage.

Derfor er den eneste vej at få styr på landets økonomi og at få tilrettet vores velfærdsydelser. Det er ikke fordi, at styr på økonomien er et mål i sig selv, men fordi vi uden styr på økonomien ikke i fremtiden vil have et velfærdssamfund at give videre til vores børn og unge.
Så hvis vi vælger, at vi ikke vil spare nu, hvor kassen er tom, og udfordringer for fremtidens velfærdssamfund står lysende klare, så vælger vi altså, at videregive et samfund til vores børn og unge, hvor velfærdsydelser er noget, de kun hører om i historiebøgerne.
Tager vi fat nu, kan vi fortsætte med et velfærdssystem der ikke beskæres, så det går ud over de svage, men hvor vi dog heller ikke vil opleve en konstant vækst i den offentlige service. Det kræver bare, at vi lader alle dem, der kan klare sig selv, får lov til dette.
Samtidigt skal der ryddes op i bureaukratiet såvel inden for det offentlige, som inden for det private. Dette vil medvirke til at frigøre en masse arbejdskraft, der kan producerer varer og serviceydelser i stedet for fx at skrive rapporter, der reelt ingen værdi er i.

Vælger vi en anden vej, hvor vi øger den offentlige sektor, og i den forbindelse øger den offentlige gæld, så står vi om nogle år med en udfordring, der vil få alvorlige konsekvenser. Når vi øger den offentlige gæld, svarer det helt konkret til, at hver dansker optager lån, og disse lån skal præcist som private lån betales tilbage.
Desværre overses det ofte i debatten, at en dårlig økonomi i statskassen er lig med en dårlig økonomi i familiernes husholdningsøkonomi i landet, men det er den faktiske virkelighed.
Det at optage lån for at øge den offentlige sektor via investeringer i offentlige bygninger, kan synes som en fornuftig ide for nogen, da det her og nu kan skaffe nogle håndværkere i arbejde.
I virkeligheden er det som at tisse i bukserne. Det varmer et øjeblik, men det bliver dobbelt så koldt bagefter.

Lad os i stedet vise ansvarlighed, så vi kan videregive et samfund til vores børn og unge, hvor velfærdsydelser findes til dem, der har behov for en hjælpende hånd.
De færreste af os ønsker vel, at vores børn og unge skal arve gæld fra os, fordi vi ikke kunne skrue en smule ned for forbruget, da det var nødvendigt.
Det er i hvert fald ikke sådan, jeg gerne vil huskes, når jeg en gang står til evaluering i mine børns hoveder.

Franz Rohde
Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

Pileurten 3
5450 Otterup