Gebyr ved lægen

Når jeg i dag (tirsdag d. 30/8) havner på forsiden af Fyens Stiftstidende, fordi jeg går ind for, at der betales et gebyr, når man går til lægen, så vil jeg gerne lige forklare min holdning på det område.

Jeg finder det forkert, at hvis man rammes af en sygdom i skulderen, så er man dækket økonomisk ind i det danske sundhedssystem, men hvis sygdommen sidder i kæberne (Læs: tænderne), så er der en egenbetaling, der kan være så voldsom, at ikke alle lader sig behandle i tide.

De penge, vi kan få ind i kassen ved et gebyr ved egen læge, skal bruges på, at lette adgangen til tandlægerne. Der er derfor ikke tale om, at vi nu skal betale flere penge i alt, men blot tale om at opkræve dem på mere fair måde.

I dag er der fx mange unge, der springer tandlægen over på grund af prisen. Det er der god mening i at få ændret.

Franz Rohde

Vejen er klar!

Folketingsvalget er udskrevet på et tidspunkt, hvor vi desværre igen er ramt af internationale tornadoer i den internationale økonomi.
At lade som om, vi ikke er blevet ramt af disse vinde, vil være dybt uansvarligt. Derfor er nøgleordene i valgkampen ord som; gæld, underskud, konkurrenceevne, velfærd i fremtiden, arbejdsløshed og flere kunne nævnes.

Alle nøgleordenen har det til fælles, de ikke bare sigter på kortsigtede politiske planer, men i langt højere grad drejer sig om fremtidssikringen af vores samfund. Det er ikke en selvfølge, at vi i fremtiden har et rigt samfund med velfærdsydelser for de udsatte og svage borgere.
Vi bliver nød til at fremtidssikre vores samfund, hvis vi ikke vil gøre udfordringerne for de kommende generationer helt håbløse. Vi kan ikke tillade os at begrave dem i gæld, selvom en løssluppen økonomisk politik nu og her kan virke lokkende. Vi kunne alle sammen få lidt mere, og vi kunne skaffe en masse job ved store offentlige investeringer. Alt sammen lokkende for os her og nu, men skæbnesvangert for de kommende generationer.

Uanset hvor mange vækstpakker vi sætter tænderne i, så kan vi ikke skabe vækst på vores eksportmarkeder. Vi kan ændre lidt i egen andedam, hvor vi fx kan sætte lidt skub i hushandlerne, men et reelt økonomisk opsving kan vi ikke skabe ved disse tiltag.
Det eneste rigtige at gøre er, at vi sætter fokus på vores eksportvirksomheders vilkår. Vi kan give disse virksomheder en chance for at udbygge deres markedsandele på eksportmarkederne, hvilket vil være nødvendigt for blot at opnå status quo, og naturligvis helt centralt, hvis vi ønsker økonomisk vækst.
Derfor er vejen frem ikke vanskelig at regne ud. Vi skal satse på at gøre det nemmere og billigere at være virksomhed i Danmark. Skal det lykkes, så skal vi se på skatter og afgifter for såvel virksomhederne som for befolkningen. Et højt skattetryk er lig med et højt løntryk – vi skal den anden vej!
En vanskelig konkurrencesituation for vores virksomheder giver færre arbejdspladser, hvilket er lig med øgede offentlige udgifter. Vi skal den anden vej!

Vejen er klar!

Franz Rohde – Konservativ folketingskandidat for hele Fyn

Så er valgkampen i gang

Så skal der samles penge ind til den sidste og afgørende del af valgkampen.
Du kan indsætte et valgfrit beløb på 1551 – 3719318991.
Du kan støtte via sms: ved at sende en sms med af de fire nedenstående koder til 1414: c25 FR, c50 FR, c100 FR og c150 FR Man donerer så et beløb svarende til det tal, man skriver mellem c og FR
Alle bidrag er med til at gøre en forskel.

På forhånd tak

Skræmmende rød blok

Oppositionen råber for tiden op om skræmmekampagne, fordi der sættes spørgsmål om deres politik i annoncekampagner.
Skal man tale om skræmmekampagne og usandheder i den politiske debat, så peger pilen dog i en anden retning.
Hvor længe har vi ikke hørt Helle Thorning, Villy Søvndal, Ole Sohn og andre fra den røde fløj, beskylde den borgerlige regering for at have sparet sundhedsvæsenet væk og ladet de fattigste betale for skattelettelser til de rigeste?
Hvis man råber skræmmekampagne efter andre, må det kunne forventes, at man selv holder sin sti ren. Men gør de det?

Rød påstand: ”Den borgerlige regering har sparet på sygehusene, og der fyres personale i stor stil!”
Fakta: Der blev i 2009 brugt 31,8 milliarder kroner mere i det danske sundhedsvæsen end i år 2001. Det er en stigning på over 30 %.
Der er i årene fra 2001 til 2009 ansat over 4000 flere sygeplejersker og over 3000 flere læger.
Antallet af operationer er steget med 40 % under den borgerlige regering.
Ventetiderne på operationer er faldet kraftigt under den borgerlige regering.
Det må i sandhed siges at være en skræmmekampagne, når venstrefløjen påstår, at området har været udsat for store besparelser og nedskæringer. S og SF skriver i deres ”Fair Løsning”, at de vil tilføre området 3,1 milliard. Det er ca. det samme, som regeringen har tilført området hvert år. Man kan selv bedømme, om det er imponerende. Jeg selv finder det nærmere tragisk komisk.

Rød påstand: ”Regeringen gav skattelettelser til de rigeste – og lader de fattigste betale!”
Fakta: De 20 % af danskere, der tjener mest, betaler efter skattereformerne 49,5 % af landets samlede skatteindtægt. Før skattereformen betalte samme gruppe 50,1 % af de samlede skatteindtægter. De 20 % rigeste betaler altså kun 0,6 % mindre.
De 40 %, som tjener mindst, betaler den samme andel nu, som før skattereformerne. Med andre ord er det forkert, at de skulle betale for andres skattelettelser.
Bemærk i øvrigt, at selvom gruppen er dobbelt så stor, som gruppen der tjener mest, så bidrager de 40 % ”kun” med 10 % af de samlede skatteindtægter i landet.
Igen må hver enkelt selv vurdere, om man finder, at der er tale om en skræmmekampagne fra rød blok, men en sandfærdig kritik er der hvert fald ikke tale om.

Franz Rohde
Konservativ folketingskandidat

Må man kritisere andres politik

Kan man forestille sig, Helle Thorning blive statsminister, uden at hun i politiske debatter havde kritiseret regeringen?
Eller kan man forestille Lars Løkke fortsætte som statsminister efter en valgkamp, hvor han ikke angreb oppositionens politiske plan på de punkter, hvor han mener, at planen er dårlig?

Svaret på begge spørgsmål er et klart og rungende nej.

En politisk debat, hvor man ene og alene fremførte egne løsninger, vil aldrig kunne blive til en oplysende debat. Ikke alene vil den blive mere end kedelig, den vil heller ikke kunne afdække forskellighederne på de forskellige områder, og derfor vil en sådan debatkultur være ødelæggende for demokratiet.

Det er med andre ord ikke forkert at angribe hinandens forskelligheder i politik. Uden disse angreb ville vi alle ende med at være dårligere informeret og langt mindre interesserede.

Derfor er jeg på ingen ked af, at høre Helle Thorning i de velkendte vredesudbrud på TV, når hun bruger langt langt mere tid på at angribe regeringens politik – end på at forklare sin egen.
Skal det være troværdigt, skal der naturligvis fremlægges egne løsninger også.

Jeg har heller ingen problemer med, at regeringen fremlægger beregninger på oppositionens økonomiske plan, og selvom det kan virke forvirrende med alle disse tal, så ville vi da ende med at være dårligt informeret, hvis ikke sådanne beregninger blev fremlagt – og der dermed blev fremført kritik af de ”andres” løsning.

Personligt har således heller ingen problemer med at fremhæve de områder, der adskiller mig fra at være socialist. Ej heller har jeg nogen skrupler over at bruge energi på at beskrive den helt fantastiske dobbeltmoral, der er på den danske venstrefløj.

Så min pointe kan siges sådan her: Stop den klynken! Hvis vi havde det på samme måde med pressen, ville vi ud fra samme moral stoppe al kritisk journalistisk og kun have beskrivende ukritiske artikler tilbage. Det ville også være farligt for demokratiet.