Valget er overstået

Valget er overstået, og det gik ikke som håbet.
Hverken for partiet eller for mig personligt.
Så kan der analyseres nok så meget om årsagerne, og det er der tid nok til.

Alligevel sidder jeg med varme og glade følelser!
Jeg er dybt taknemmelig! Jeg har oplevet så meget opbakning og hjælpsomhed omkring mit kandidatur, at det varmer helt ind i sjælen. Kunne noget have været endnu bedre? Ja da, men jeg stillede op for første gang til Folketinget, og jeg og alle omkring mig har lært af den. Så må vi se, om den nye viden skal bruges fremadrettet.

Taknemmelig er jeg også af en anden årsag.
Det er jo egentligt fantastisk at tænke sig, at 338 har stået inde i stemmeboksen og sat kryds ud for mit navn.
En stor tak til alle, der stemte på mig, skal der helt sikkert lyde fra mig.

Lad os gøre det bedre

I Danmark har vi i mange år vænnet os til en skat så stor, at vi har verdensrekorden i skat.
Til gengæld har vi også så mange forskellige ydelser, at vi alle sammen er modtagere af en eller flere af disse. Det gør mange danskere bange for at ændre på tingene – de ser kun frygten for at miste ydelser, og ser ikke fordelene ved at lade os selv bestemme over vores egen indtægt.
Vi er blevet et land bestående af klienter, og det gælder alle samfundslag. Selv de rigeste modtager velfærdsydelser som fx børnecheck.
Men det koster altså med denne kæmpe omfordeling!

Lad os få den personlige frihed tilbage på banen og lad os ændre vores velfærdssystem til at være et velfærdssystem, så det bliver til det, det burde være: et system der tager sig af dem, der har brug for hjælpen – ikke en ordning som nu, hvor middelklassen i virkeligheden er de store nydere, og hvor de svage og udsatte ikke altid prioriteres i vores velfærdsDanmark.

Lad os gøre det bedre!

Hvis den næste generation også skal opleve et land med et velfærdssystem, så skal vi gå i gang nu!

Stem på mig – så vil jeg arbejde på sagen!

Værdidebat

Helt naturligt er en stor del af debatterne i valgkampen centreret om landets økonomiske situation – nu og i fremtiden. Der er forskellige løsninger på vores udfordringer, og store tal flyver rundt i luften. Sådan er en valgkamp nu en gang.
Men der er et emne, vi har været alt for lidt omkring. Det ærgrer mig!

Vi danskere har skyhøje forventninger til ”det offentlige”. Det er som om, vi slet ikke aner, at det offentlige er os alle sammen.
Alt det, der i debatterne kaldes gratis, er i virkeligheden alene et udtryk for, at vi lægger udgiften ud til fællesskabet. Bekvemt, men ødelæggende for vores velfærdssamfund. Det fælles er ikke bare de andre, det er os selv, det er os alle sammen, og det bliver ikke gratis af, at det betales over den fælles kasse.

Ikke bare på det økonomiske område overbelaster vi det offentlige – vores fællesskab.
Stort set en hvilken som helst opgave tillægges ofte det offentlige. Alt lige fra ”gratis” hundeposer, ”gratis” morgenvækning af skoleelever, ”gratis” ansigtsmaling på stranden til ”gratis” hjemmehjælp til velhavende pensionister, er eksempler på, at det offentliges områder udvides og udvides.
Det er som om vi danskere ønsker at være klienter – i stedet for at være herre i eget liv. Hvis noget går mindre godt, så er det, det offentlige, der må overtage. Det er vores klare forventning.
En ung, der ikke passer sin skole, fremføres som svigtet af det offentlige. En ung, der ikke tager en uddannelse, fravælger uddannelse på grund af, at det offentlige ikke har gode nok tilbud, lyder det. Betaler man ikke sin husleje, må det offentlige da stille en anden bolig til rådighed.

For mig er lysten til at bestemme over sit eget liv helt centralt. Her taler vi ikke om mennesker, der på grund af sygdom eller anden ulykke er havnet i problemer – det er forventningerne fra alle os, der sagtens kunne klare os selv, der er problemet i vores samfund.
Derfor trænger vi i aller højeste grad til en værdidebat!

Jeg ønsker en stor grad af personlig frihed, og derfor ønsker jeg også en stor grad af personligt ansvar. Jeg ønsker gode muligheder for de, der kan og vil, og et samfund der tager hånd og de svage og udsatte.
Jeg ønsker altså ikke et samfund, hvor vi alle er klienter, og hvor vi afleverer ansvaret for vores liv hos kommunen eller staten.

Tip og vind vin med C

Ved vores gadearrangement i Nyborg havde vi en konkurrence, hvor man kunne vinde vin. Her kan du se, om du kunne have vundet.

Tip og vind vin med

Den borgerlige regering beskyldes af venstrefløjen for at have sparet på alting.

Men hvad er fakta?

Spørgsmål 1

1. Vi bruger i 2011 18 mia. kr. mindre på forskning og uddannelse end i 2001. Det gør Danmark til det OECD-land, som investerer mindst i uddannelse og studiestøtte (7,8 pct. af BNP).

2. Vi bruger i 2011 det samme på forskning og uddannelse som i 2001. Det gør Danmark til et gennemsnitligt OECD-land, omkring investering i uddannelse og studiestøtte (7,8 pct. af BNP).

3. Vi bruger i 2011 18 mia. kr. mere på forskning og uddannelse end i 2001. Det gør Danmark til det OECD-land, som investerer mest i uddannelse og studiestøtte (7,8 pct. af BNP).

Spørgsmål 2

1. I 2012 vil sundhedsvæsenet råde over 35 mia. kr. mindre relativt ifht. 2001.

2. I 2012 vil sundhedsvæsenet råde over samme beløb relativt ifht. 2001.

3. I 2012 vil sundhedsvæsenet råde over 35 mia. kr. ekstra relativt ifht. 2001.

Spørgsmål 3

1. I 2010 blev der opereret 689.000 på de offentlige sygehuse. Det er 216.000 færre end i 2001.

2. I 2010 blev der opereret 689.000 på de offentlige sygehuse. Det er det samme som i 2001.

3. I 2010 blev der opereret 689.000 på de offentlige somatiske sygehuse. Det er 216.000 flere end i 2001.

Spørgsmål 4

1. Franz Rohde er kandidat for Socialdemokratiet

2. Franz Rohde er kandidat for De Radikale Venstre

3. Franz Rohde er kandidat for Det Konservative Folkeparti

Svar _____ ______ _____ ____

Navn_______________________________

Tlf:_________________________________

OBS: Vinderne får direkte besked og navnene offentliggøres på www.franzrohde.dk
Vinen afhentes i Nyborg

Berlin-muren genopføres den 11. september

Den 11. september 1989 blev den helt store flugtdag, hvor tusinder af DDR-borgere rejste til Vesten over grænsen fra Ungarn til Vesttyskland via Østrig. Natten mellem den 10. og den 11. september besluttede Ungarn at trodse Sovjetstyret og DDR i særdeleshed, og at åbne grænsen for DDR-borgere, så disse kunne rejse ud af det socialistiske diktaturimperium.
I denne anledning opfører vi symbolsk en kopi af Berlin-muren den 11. september fra kl. 10 til 12 overfor Odense Banegårdscenter.
Her vil vi fejre, at friheden til sidst sejrede over det kommunistiske diktatur.
I modsætning til den rigtige Berlin-mur der faldt i 1989, lader vi enhver passere – uanset om de er enige med os eller ej.

Berlin-muren genopføres den 11. september
Skal den 11. september kun huskes for terroristers angreb på mange tusinder uskyldige? Eller skal dagen også huskes for, at det var på denne dato at det kommunistiske diktatur for alvor begyndte at falde sammen og tillod sine indbyggere at flygte til Vesttyskland og Østrig? Vi mener det sidste og hylder dem, der med livet som indsats bekæmpede kommunismen, med en genopførelse af Berlin-muren den 11. september. Også for at gøre opmærksom på, at venstrefløjen igen vil tvangsnationalisere store danske virksomheder – præcis som de ville under kommunismens storhedstid i 1970erne og 1980erne.

Diktaturet vi alle bliver bedt om at glemmeHver gang talen falder på kommunismen, dens forbrydelser, og de danskere som kæmpede for diktaturet i stedet for demokratiet, kræver venstrefløjen, at vi skal se fremad og ikke 20 år tilbage. Vi bliver bedt om at glemme, at der få kilometer syd for Danmark lå et diktatur, som i socialismens og kommunismens navn bekæmpede Danmark – og alle andre lande som ikke så Marx, Stalin, Lenin og Mao som verdenshistoriens største politiske tænkere.
Under ”Den Kolde Krig” var faren var ikke kun politisk, men i høj grad også militær. I årtier stod den polske flåde klar til at invadere Danmark, for med tvang at fjerne det danske demokrati og indsætte et kommunistisk diktatur – ledet af Sovjetunionens udvalgte. Det skete samtidig med, at nogle af venstrefløjens også aktuelt største navne Ole Sohn og Frank Aaen igen og igen fortalte den danske offentlighed, at de russiske kommunister (som fx var med til at finansiere Ole Sohns arbejdsplads avisen Land & Folk) ville freden og ikke krigen.
Det på trods af, at Sohn og Aaen efter deres mange besøg bag Jerntæppet, som diktaturets gæster, burde have været de første til at gøre danskerne opmærksom på, at vi her stod med en fjende, som havde angrebsplanerne klar.

Det nemmeste ville være at gøre som venstrefløjen kræver, og glemme uhyrlighederne i de sovjetkontrollerede diktaturer i Østeuropa. Men midt i den verserende valgkamp, har en del af den røde blok kaldet til angreb på den samfundsmodel, vi konservative på trods af Ole Sohn & Co. stod vagt om under Den Kolde Krig, og som vi også vil kæmpe for i fremtiden: Ejendomsretten og retten til at drive egen virksomhed.

Rød blok vil nationalisere Lego og MærskEnhedslistens spidskandidat Christian Juhl har fastslået, at hans parti stadig går ind for den kommunistiske revolution. Til BT sagde han den 7. september bl.a. : ”Det kan godt ske, at Mærsk ejer det, men hvis hans private ejendomsret blokerer for det fælles bedste og menneskers muligheder, så må vi gøre noget ved det. Så kan vi ekspropriere virksomheden”. En udtalelse der dog ikke burde komme bag på kendere af Enhedslistens partiprogram, som indeholder krav om en kommunistisk revolution – med eller uden tvang for dem, som skal aflevere deres værdier til de røde politikere.
Ud over Mærsk ved et regeringsskifte skal frygte at selskabets værdier skal tilfalde en rød regering, mente Christian Juhl også, at Lego skulle overtages af den danske stat på de vilkår, som rød regering fastsatte.
Umiddelbart skulle man tro, at Enhedslisten stod alene i rød blok med udtalelser og værdier, som lige så godt kunne have været fremsat før Berlin-murens fald. Dette er dog langt fra tilfældet, da SF i sit politiske program fremstiller sig som et marxistisk parti. Socialistisk Folkeparti tager med andre ord udgangspunkt i bøger skrevet for mere end 150 år siden af en mand, der gik ind for at det var ”folket” der skulle eje samfundets værdier og ikke dem, der havde skabt dem.
Marxismen var en stor inspirationskilde for verdenshistoriens måske største massemorder Stalin, og skal derfor behandles med størst mulige frygt.

Markering af dem der overlevede revolutionenNatten mellem den 10. og den 11. september 1989 åbnede Ungarn sine grænser for indbyggerne i DDR, og den 11. september strømmede DDR-borgere over grænsen, så de på den måde kunne flygte videre mod Østrig og Vesttyskland. Derved kunne de fx blive genforenet med familiemedlemmer, som havde undsluppet kommunismen og nået i sikkerhed på den rigtige side af Jerntæppet.
For at undgå at datoen kun huskes for terrorangrebet i USA, bruger vi lejligheden til at hylde dem, der på denne dag i 1989 flygtede fra DDR via Ungarn. Vi vil vise, at vi på trods af presset fra Ole Sohn og Frank Aaens nuværende partier ikke vil glemme, hvad deres partikammerater begik af uhyrligheder under Den Kolde Krig.
Det gør vi ved symbolsk at genopbygge en kopi af Berlin-muren den 11. september fra kl. 10 til 12 overfor Odense Banegårdscenter.
Her vil vi fejre, friheden til sidst sejrede over det kommunistiske diktatur.
I modsætning til den rigtige Berlin-mur der faldt i 1989, lader vi enhver passere – uanset om de er enige med os eller ej.

Spørgsmål kan rettes til folketingskandidat Franz Rohde

På vegne af den konservative frihedsgruppe

Folketingskandidat Flemming Hansen og folketingskandidat Franz Rohde