Når det hele vender

Min blog skal handle om så meget andet end politik. Jo jo, men der vil nok sidde et par stykker og tænke, at der er meget politik i dette indlæg. Det er der, men der er der jo i alting.

Vi står ved overgangen fra 2011 til 2012, og det ser desværre ikke ud som om, det hele bliver meget bedre det næste års tid. Omvendt er et helt år meget langt at se frem – spørg bare de bunker af økonomer, der for et år siden forudsagde, hvordan renten i Danmark ville udvikle sig frem til i dag. Jeg erindrer ingen, der fik ret – men det kan jo skyldes min dårlige og selektive hukommelse.

Når renten nu ikke vil slå boligmarkedet helt ihjel, så er det da godt, vi har Nykredit til det. Nu skal det være slut med afdragsfrie lån i den efterhånden almindelige størrelsesorden. Fra næste år må kun 60 % af boligen være belånt med afdragsfrie lån. Hvis de andre realkreditinstitutioner følger trop, kan de 60 % hurtigt blive til det, der i dag svarer til 80 % af boligens værdi.
Så tak for hjælpen til Nykredit! Det ligner en politisk handling fra Nykredits side, men det kan også fremkalde den tanke, at det giver resten af koncernen mulighed for at øge indtjeningen. Måske er der flere penge i at sælge dyre lån end i at sælge billige, og måske kan banksektoren øge sin del af boliglånene – naturligvis til en noget højere rente?

Høj rente kender de i Sydeuropa! Der har flere lande spillet fallit – eller i hvert fald udefra set virket som om, det var det, der var deres spil.
Fallit går de nok ikke, for de andre Euro-lande vil redde dem. Eller de vil redde deres fælles valutaprojekt. Dette projekt betyder nu, at hele EU bevæger sig i en farlig retning, hvor medlemslandende skal underkaste deres økonomiske politik en vurdering af EU. Ikke sådan at de andre landes politikere skal sige god eller dårlig, men sådan at et embedsmandsapparat skal vurdere de enkelte landes politikker – og kan tildele bøder, hvis dette apparat skulle vurdere den politisk og demokratisk vedtaget økonomiske politik i et land som dårlig.
Det kan sikkert rette økonomien i hele EU, men om det så er et EU, vi som borgere (læs: mennesker) kan have lyst til at leve i, det er et andet og meget vigtigt spørgsmål.

Spørgsmål må vi også stille til vores eget velfærdssamfund. Har vi bygget et system, der tager sig af de svage i vores samfund(?), eller har vi bygget et system, der skal dele milde gaver ud til så mange som muligt?
Desværre er det sidste tilfældet! Mens vi fratager syge deres dagpenge, så deler vi gladelig penge ud til familier, der har valgt at leve af offentlige ydelser som børnechecken. Måske fordi en børnerig familie ellers vil tone frem på skærmen og fortælle, hvor uretfærdigt det er, at de nu skal tage et almindeligt job, for at få råd til hverdagen?
Vi uddeler rabatter og rettigheder til personer, blot fordi de bliver et vist antal år. Om de så er velfungerende og stinkende rige, det betyder åbenbart ingenting. Men vi har ikke råd til, at syge mennesker, der ikke er færdigbehandlet i en grad, så det kan afgøres, om de vender tilbage til arbejdsmarkedet, kan beholde deres dagpenge. Det er sygt!

Sygt er det også at læse om (og kende til) sager, hvor personer, der både kan og vil bidrage til vores samfund, ikke kan få statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse – og hvor vi i steder ser disse personer blive enten smidt ud eller frivilligt pakke deres kuffert.
Vejledning fra Udlændingeservice fås ikke, og tonen i svarerne virker menneskefjendsk. Helt og aldeles uforståeligt, at vi behandler gode samfundsborgere på den måde.
Helt og aldeles sygt bliver det, når vi så samtidigt giver disse rettigheder til personer, der er dømt for voldsom kriminalitet som fx mordforsøg – ene og alene fordi, disse personer er statsløse palæstinensere. Ja, og fordi et FN-konvention, som Danmark har tilsluttet sig, siger sådan. Det rækker langt ud over sund fornuft!

Kære læser
Du har måske bemærket, at jeg ikke har beskæftiget mig med et af de mest brandvarme emner i Danmark – nemlig ”fattig eller ej”.
Jeg har fravalgt dette emne, da der er så stor uklarhed over, hvad begrebet fattig egentligt betyder. Det ser ud til at være noget, vi aldrig kommer til at opnå enighed om. Så det må vente til en anden god gang.
Afslutningsvis vil jeg dog sige, at uanset hvad fattig betyder, så er jeg sikker på, at vi alle vil blive fattigere de kommende år.
Og det er jo ikke så rart – slet ikke for alle os danskere, der åbenlyst har tilsluttet os den tro, at toget kun kunne køre én vej. Nu viser det sig, at toget også kunne køre den anden vej, og det kommer vi til at forholde os til!

Tak for ordet

Franz Rohde
Konservativ folketingskandidat