Hvordan kan det være?

Hvordan kan det være, at de personer, der hader trafik allermest, altid bor i de store byer?
Jamen helt ærligt, hvorfor har de ikke bosat sig på landet på en lille øde grusvej?
Hvad er det, der gør, at en letbane er fantastisk i midtbyen, mens biler og busser er rene pestilenser?
Kan man ikke blive kørt ned af en sporvogn? Fylder sporvogne ikke i gaden?

Det er jo blevet så moderne at stille spørgsmål til sig selv, så hvorfor skulle jeg dog ikke benytte mig af denne teknik?
Selvfølgelig skal jeg da det!

Så er spørgsmålet bare, om jeg kan svare på mine spørgsmål?
Jeg kan da svare på nogle af dem, og hvilke af dem er det så?

Jeg kan svare på, hvorfor sporvogne i den moderne udgave under betegnelsen letbane er blevet så populært et fænomen.
Og hvad er svaret så?
Jo, det er fordi, moderne altså bare er moderne! De forurener naturligvis ikke med partikler, som busser gør, for de skal vel køre på el? El forurener jo ikke vel? Jo, det gør det faktisk, men ikke lige der, hvor sporvognene kører. Altså kan man udlede, at sporvogne er populære fordi, de ikke forurener der, hvor de kører – i byerne.
Så kunne man jo sidde og undrer sig i sit stille sind. Mon byboerne ikke har noget imod forurening, bare det ikke forurener i deres by?
Det kan jeg ikke svare på, men det er der måske andre, der kan?

Er der andet, jeg ikke kan svare på?
Ja, det er der. Jeg fatter og begriber ikke, at de personer, der hader trafik har bosat sig i landets største byer – og gerne helt inde i centrum af disse.
Det giver ingen mening!
Hvis det er de samme personer, som køber alt økologisk og biodynamisk, så giver det endnu mindre mening end absolut ingen.
Hvis det kan det?

Lad mig afslutningsvis stille et spørgsmål.
Er der nogen spørgsmål, jeg har stillet mig selv, som jeg ikke har svaret på?

Den lader vi bare stå et øjeblik

Har du spildt tiden, eller var dette lille indlæg læsetiden værd?