Man kan undre sig

Der er jo altid noget at undre sig over – eller som i hvert fald burde få os til at tænde for den kritiske sans.
Lad mig nævne nogle eksempler her – med det formål.

De cykelryttere fra den periode, jeg vil kalde cykelsportens stjerneperiode, der ikke har indrømmet brug af doping, og som heller ikke er blevet taget i brug af doping, synes at være dem, pressen er mest optaget af.
Begrundelsen lyder, at alle jo brugte doping i den periode.

Tidens teenagere kan man ikke putte ind under én hat, men det er en trend, at de ikke bryder sig om at vise sig nøgne eller halvnøgne. Det at gå i bad efter idræt er fx ikke længere en selvfølge.
Når disse teenagere kommer hjem efter idræt, så tændes fladskærmen, og noget af det mest populære blandt teenagerne er Paridise Hotel – et program, hvor seertallet stiger, når deltagerne dyrker sex foran kameraet.

Der er langt mellem dem, der vil stå frem og sige, at de synes, at socialt bedrageri er acceptabelt.
Alligevel er det åbenbart ikke så slemt, at man vil anmelde en social bedrager, hvis man skal lægge navn til anmeldelsen.
Så kommunerne opretter hjemmesider, hvor man anonymt kan anmelde andre borgere – ikke til politiet, men til kommunen altså.

Hvis den anmeldte er rigtig heldig, så bliver ”afhøringen” på kommunen endda filmet og vist på landsdækkende tv i bedste sendetid. Det er nemlig topunderholdning!

Nå, der selvfølgelig gode forklaringer på det hele, og verden går jo ikke under af den grund – det skal der trods alt en indiansk kalender til, før vi tror på den slags