Planloven skal ikke begrænse den nordfynske vækst

På Nordfyn har vi mange gode ejendomme, hvorfra iværksættere kunne komme i gang med, og drive, deres virksomhed – hvis de måtte.

Vi arbejder nu på en løsning, så de må.

Vi vil nemlig rigtigt gerne have dem til Nordfyn.

Vi udfordrer derfor planloven.

Her på Nordfyn er man nemlig særdeles velkommen – også hvis man ønsker at drive erhverv og fx gerne vil kombinere bolig og erhverv.

foto (1)

Ny formand

Jeg finder det en smule dumt, at vi i Det Konservative Folkeparti skifter formand på nuværende tidspunkt – så tæt på det næste folketingsvalg.
Når det er sagt, så tager jeg hatten af for, at Lars Barfoed vælger at trække sig. Resultaterne målt i vælgertilslutning på landsplan er udeblevet.
Vi kan dog se tilbage et kommunalvalg og et EU-valg, hvor resultaterne blev en del bedre end spået i pressen.
Når vi så skal have en ny formand, så er Søren Pape et godt og spændende valg. Dels er Søren Pape en rigtig dygtig politiker, og han er meget sympatisk, og dels ser jeg det helt ærligt som en styrkelse af partiet, at vi får en jysk formand.
At Søren Pape ikke sidder i Folketinget, det er en ulempe. Den næste formand vil dog være vanskelig at finde i den nuværende folketingsgruppe, hvis man spørger mig.