Endnu et år er gået, og det har været et særligt år – og bestemt også et godt år

Året 2014 indeholdt flere højdepunkter. Først og fremmest er jeg super stolt af min dejlige kone Charlotte, der blev uddannet som Social og Sundhedsassistent her i december. Jo, man kan med rette rose hende for de opnåede karakterer, for de er meget flotte, men endnu vigtigere er den måde, hun har knoklet med uddannelsen på. Sandt at sige har hun ikke fået den opbakning fra hendes mand, som hun burde have fået – for jeg har haft et meget travlt år med arbejde og politik – så hun har været godt og vel beskæftiget. Hvis nogen har fortjent juleferien, så er det hende!

Arbejdsmæssigt har 2014 budt på forandringer, og jeg vil ikke komme nærmere ind på disse, for dels er grænsen mellem ytringsfrihed og illoyalitet farlig at forsøge at finde, og dels gider ikke ret mange alligevel høre, hvad en skolelærer mener om hverken reform eller manglende arbejdstidsaftale. Problemerne går over, siger de kloge, og jeg håber, de har ret. Ellers ligner det et karrieskift for mit vedkommende.

Politisk har 2014 været et fantastisk år. Masser af spændende udfordringer, og et år med overraskelser. Den 1/1 2014 var jeg nyudnævnt medlem af kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune. Desværre som den eneste konservative, og det har ikke gjort omfanget af udfordringerne mindre, kan jeg roligt konstatere.
Fra årets start var jeg også 1.viceborgmester, medlem af Økonomiudvalget og Børne- og Ungeudvalget, samt bestyrelsesmedlem i Fjernvarme Fyn, Nordfyns Gymnasium mm. Sådan burde det jo så egentligt have set ud i fire år, men sådan gik det ikke.
Utilfredshed med formanden for Teknik- og Miljøudvalget betød, at konstitueringsaftalen blev ændret midt på året, og konstitueringsaftalen blev tilpasset. Jeg forlod Børne- og Ungeudvalget, og jeg forlader her ved årsskiftet bestyrelserne i Fjernvarme Fyn og i Nordfyns Gymnasium. Til gengæld overtog jeg midt på året formandsposten i Teknik- og Miljøudvalget – hvorved der følger flere poster i bestyrelser og råd.

Kedeligt har det bestemt ikke været. I Teknik- og Miljøudvalget skulle der ryddes op i sagerne, og vi er nået langt. Det har krævet en stor indsats og ikke alene af mig, men ikke mindst af administrationen i Teknik- og Miljø, og de fortjener ros for deres indsats. De øvrige medlemmer af udvalget har også givet den en skalle, og jeg synes, vi har fået et godt og brugbart samarbejde op at stå – jeg kan naturligvis ikke garantere, at de deler denne holdning, men det er nu mit indtryk.
Politisk har jeg særligt fået sat mit præg på den måde, vi i kommunen forvalter Planloven på, så vi dag er langt mere udviklingsorienteret end tidligere, og på den kollektive trafik i kommunen, hvor vi har arbejdet på kryds og tværs af partierne og udvalgene, og hvor der er gode forbedringer på vej i år 2015 – til gavn for borgerne i hele kommunen.

Jeg er også en del af budgetflertallet, og også dette er jeg meget tilfreds med. Desværre var det en principsag for venstrefløjen, at de ikke ville sænke hverken skatteprocenten eller grundskylden, så budgetgruppen består V, LA, DF og C. For nok er et kommunalt budget langt mere og andet end skat og grundskyld, men når vi har muligheden for at sænke disse, så skal vi naturligvis gøre det. Det er sund fornuft, at vi ikke skal trække flere penge op af borgernes lommer end højst nødvendigt – og det er god konservativ politik.
Budgettet indeholder desuden en mængde vækstfremmende initiativer, hvor der afsættes betydelige beløb til skolerenoveringer, renoveringer af daginstitutionerne, flere cykelstier, byudvikling og udvikling på landet.
Hvis man læser (genlæser) det, vi konservative sagde i valgkampen, vil det være tydeligt for en hver, at vi har haft stor indflydelse på budgettet, og vi har fået mange ønsker opfyldt.

Årsskiftet er også tidspunktet, hvor der skal kigges fremad.
Politisk er der mange ønsker til det kommende år. Desværre blev 2014 ikke året, hvor vi lokalt opnåede en medlemsfremgang i Det Konservative Folkeparti. Det må 2015 meget gerne blive! Vi har behov for flere medlemmer – både de der bare gerne vil støtte, og de der ønsker at være aktive.
Nordfyns Kommune er inde i en positiv udvikling på flere områder, og det skal vi fastholde – det kommer ikke af sig selv. Vi skal gøre det mere attraktivt at blive i kommunen, og vi skal gøre det mere attraktivt at slå sig ned her. Det gælder både for borgere og for virksomheder. Vi er godt i gang, men vi skal gøre det endnu bedre.

På den private front er ønskerne af en karakter af ønsker om lykke og godt helbred. Der findes ikke ord, der dækker, hvor meget lykke jeg ønsker, og håber, de alle må opleve i det kommende år.
Fruen skal nu i gang som assistent, og det bliver spændende at følge. Børnene er alle i gang med uddannelse, og må de bevare lysten til dette. 2015 kan måske også blive året, hvor vi får både mine forældre og mine svigerforældre tættere på. Der kommer med lidt helt to stk. kørekort mere i familien – vi skal i hvert fald holde to 18-årsfødselsdage, så det er muligt.
Jeg glæder mig til det nye år. Både det helt nære familieliv, som vi ofte kalder hverdagen, og til de festlige lejligheder, hvor vi samles i større stil.

Jeg håber for alle, der har orket at læse med så langt (og også for alle andre), at selvom livet altid har to sider, så må den lyse side skinne så stærkt, at den mørke side fortrænges i hovedparten af det kommende år.
Rigtig god 2015 til alle!

2207371_912_572_0_0_0_0_2

Folkemødet 2014. Debat om planloven

2207604_912_572_0_0_0_0_2

Folkemødet 2014. Debat om planloven

foto 1 cykelsti

Indvielse af cykelsti

foto 4 cykelsti

Indvielse af cykelsti

foto 7 cykelsti

Indvielse af cykelsti

FullSizeRender

Lokalpolitik på forsiden

Grundlovsmøde

Grundlovsmødet – dejlig lokal tradition

Planlov

Kan det siges tydligere?

Planlov3

Resultaterne tæller

127732_1222_1800_0_0_0_0_2

Borgerligt samarbejde

IMG_0946

Fruen med hue

Fruen med hue

Glavendruolunden

Glavendruolunden

Glavendruolunden

Kapsejlads

Kapsejlads – Danmarks største

København

I København med fruen 🙂

Vi skal lytte.png

Selvfølgelig skal vi det!

 

Vise ord

Vise ord

image001

Jeg tror på

Jeg tror på, at det enkelte menneske udfolder sig bedst under personlig frihed. At staten (det offentlige), som jo er os alle sammen, ikke skal begrænse den enkeltes frihed mere end højst nødvendigt.

Men jeg tror også på det fælles – på staten, på regionerne og på kommunerne. Der er mange opgaver i et samfund, vi løser bedst i fællesskab, og der er opgaver, vi moralsk bør løse i det fællesskab, vi er en del af – uanset om vi kan lide fællesskabet eller ej.

Hvis et samfund skal fungere, skal der være en balance mellem den personlige frihed og det fælles. Den personlige frihed strækker sig ikke til at frit at kunne skade andre, og omvendt må det fælles ikke kvæle den enkeltes muligheder for at vælge at leve sit eget liv på sin egen måde – og få noget ud af det.

Nok er vi alle forskellige hver i sær, men gennem årene har vi opdyrket fælles forståelser – derunder traditioner og kultur. Det giver os både som enkeltindivider, men også som samfund, nogle fælles udgangspunkter – nogle rammer, institutioner og tilbagevendende begivenheder – vi kender og kan agere i forhold til. Noget der beriger os som individer – noget vi kan regne med og forstå – og noget vores samfund konstant udvikler sig ud fra.

Desværre er opfattelsen hos mange, at det fælles er noget, de andre må stå for. Der forventes offentlige ydelser til alt og alle, og kan man ikke få, eller ikke få nok, så er det samfundets skyld. Politikerne er nogle dumme mennesker, der bare meler deres egen kage, og de er ligeglade med borgerne, tænker, og siger, mange.

De offentligt ansatte står konstant for skud, og mange problemer i landet skyldes, at de offentligt ansatte ikke er dygtige nok – og så er de også dovne – er en helt almindelig holdning at møde i dagens Danmark.

Fantastisk få mennesker evner at kigge indad. Man tager ikke ansvar, men forventer at fællesskabet løser ens udfordringer – store som små.

Og det offentlige vokser og vokser – i forsøget på at tilfredsstille denne sult efter flere opgaver løst af fællesskabet. Samtidigt stiger skatter og afgifter, og det medfører endnu flere forventninger om, at fællesskabet løser endnu flere opgaver.

Svaret på denne samfundsudfordring er inde i en fase, hvor regnearket er blevet svaret. Sundhedspolitikker flyder fx ud i landet fra højt og lavt, og begrundelsen synes nærmest hver gang at være bundlinjen – penge. Hvis borgerne bliver sundere, så sparer fællesskabet penge.
Det kan være fair nok, men det ville være mere sympatisk, hvis det i det mindste var reel omsorg for andre, der drev dette.

Måske er det også derfor, der er opstået en nærmest victoriansk moral – på andres vegne vel at mærke. Manden der drikker for meget, han må bagerst i køen på hospitalet (med mindre det handler om rødvin, for det er jo en anden snak), og jeg behøver vel næppe nævne massernes syn på rygere i dagens Danmark. Man kan jo se i regnearket, at de koster penge – for os andre. Personlig frihed er ikke for de andre, det er kun for mig selv, må være konklusionen.

Så hvorfor skriver jeg så alt det her? Det er fordi, jeg gerne være med til at påvirke vores alle sammens samfund – vores liv.

Jeg vil gerne være med til at præge en udvikling, hvor vi tager ansvar, og hvor vi ikke overladen ansvaret til fællesskabet, hvor vi selv kan gøre noget ved det. Billedeligt fortalt; Hvor vi ikke smider affald ud af sideruden på bilen, mens vi kører, og hvor vi så står efterfølgende og brokker os over, at fællesskabet ikke har sørget for, at der blev ryddet op og fjernet affald.
Et samfund hvor vi ikke bruger energien på at dømme andres livstil, men anerkender, at der er andre måder at leve på – end ens egen.
Et samfund hvor vi tror på, at det enkelte menneske er bedst til at udfolde sine evner, og hvor fællesskabet ikke fører til en omfordeling af borgernes penge i et sådan omfang, som vi kender det i dag.
Et samfund hvor vi tror på familien, og hvor man tager sig af sine nære.
Et samfund hvor vi gør, hvad vi kan – inden vi beder fællesskabet om hjælp.
Et samfund hvor vores traditioner fortsat er vores individuelle og fælles holdepunkter.
Et samfund hvor det ikke er i orden at snyde eller stjæle, og som bygger på respekt for andre – og det fælles.
Et samfund hvor man ikke ser sig selv som modtager fra det fælles – med mindre man har et faktisk behov.
Et samfund hvor de med behov for hjælp kan føle sig trygge og sikre på fællesskabets hjælp.
Et samfund der ikke automatisk gør borgerne til klienter og modtagere af offentlige ydelser.
Et samfund hvor man kan glæde sig over andres succes – måske er det en god en at afslutte remsen med.

 

Årets sidste møde i kommunalbestyrelsen

På torsdag har vi årets sidste møde i kommunalbestyrelsen. Det er ikke den tungeste dagsorden i år, men det betyder jo, at jeg nu snart har været medlem af kommunalbestyrelsen i et helt år.
Det har været et begivenhedsrigt år, og det vil jeg senere lave et indlæg om. Det har i sandhed også været et spændende år. Stor tak til vælgerne, der gav mig denne mulighed.
Også på det private har det været et begivenhedsrigt år, som fruen så flot afslutter ved at springe som assistent – efter næsten to års slid. Hun er sej!