Vi står ved overgangen fra 2011 til 2012, og det ser desværre ikke ud som om, det hele bliver meget bedre det næste års tid. Omvendt er et helt år meget langt at se frem – spørg bare de bunker af økonomer, der for et år siden forudsagde, hvordan renten i Danmark ville udvikle sig frem til i dag. Jeg erindrer ingen, der fik ret – men det kan jo skyldes min dårlige og selektive hukommelse.

Når renten nu ikke vil slå boligmarkedet helt ihjel, så er det da godt, vi har Nykredit til det. Nu skal det være slut med afdragsfrie lån i den efterhånden almindelige størrelsesorden. Fra næste år må kun 60 % af boligen være belånt med afdragsfrie lån. Hvis de andre realkreditinstitutioner følger trop, kan de 60 % hurtigt blive til det, der i dag svarer til 80 % af boligens værdi.
Så tak for hjælpen til Nykredit! Det ligner en politisk handling fra Nykredits side, men det kan også fremkalde den tanke, at det giver resten af koncernen mulighed for at øge indtjeningen. Måske er der flere penge i at sælge dyre lån end i at sælge billige, og måske kan banksektoren øge sin del af boliglånene – naturligvis til en noget højere rente?

Høj rente kender de i Sydeuropa! Der har flere lande spillet fallit – eller i hvert fald udefra set virket som om, det var det, der var deres spil.
Fallit går de nok ikke, for de andre Euro-lande vil redde dem. Eller de vil redde deres fælles valutaprojekt. Dette projekt betyder nu, at hele EU bevæger sig i en farlig retning, hvor medlemslandende skal underkaste deres økonomiske politik en vurdering af EU. Ikke sådan at de andre landes politikere skal sige god eller dårlig, men sådan at et embedsmandsapparat skal vurdere de enkelte landes politikker – og kan tildele bøder, hvis dette apparat skulle vurdere den politisk og demokratisk vedtaget økonomiske politik i et land som dårlig.
Det kan sikkert rette økonomien i hele EU, men om det så er et EU, vi som borgere (læs: mennesker) kan have lyst til at leve i, det er et andet og meget vigtigt spørgsmål.

Spørgsmål må vi også stille til vores eget velfærdssamfund. Har vi bygget et system, der tager sig af de svage i vores samfund(?), eller har vi bygget et system, der skal dele milde gaver ud til så mange som muligt?
Desværre er det sidste tilfældet! Mens vi fratager syge deres dagpenge, så deler vi gladelig penge ud til familier, der har valgt at leve af offentlige ydelser som børnechecken. Måske fordi en børnerig familie ellers vil tone frem på skærmen og fortælle, hvor uretfærdigt det er, at de nu skal tage et almindeligt job, for at få råd til hverdagen?
Vi uddeler rabatter og rettigheder til personer, blot fordi de bliver et vist antal år. Om de så er velfungerende og stinkende rige, det betyder åbenbart ingenting. Men vi har ikke råd til, at syge mennesker, der ikke er færdigbehandlet i en grad, så det kan afgøres, om de vender tilbage til arbejdsmarkedet, kan beholde deres dagpenge. Det er sygt!

Sygt er det også at læse om (og kende til) sager, hvor personer, der både kan og vil bidrage til vores samfund, ikke kan få statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse – og hvor vi i steder ser disse personer blive enten smidt ud eller frivilligt pakke deres kuffert.
Vejledning fra Udlændingeservice fås ikke, og tonen i svarerne virker menneskefjendsk. Helt og aldeles uforståeligt, at vi behandler gode samfundsborgere på den måde.
Helt og aldeles sygt bliver det, når vi så samtidigt giver disse rettigheder til personer, der er dømt for voldsom kriminalitet som fx mordforsøg – ene og alene fordi, disse personer er statsløse palæstinensere. Ja, og fordi et FN-konvention, som Danmark har tilsluttet sig, siger sådan. Det rækker langt ud over sund fornuft!

Kære læser
Du har måske bemærket, at jeg ikke har beskæftiget mig med et af de mest brandvarme emner i Danmark – nemlig ”fattig eller ej”.
Jeg har fravalgt dette emne, da der er så stor uklarhed over, hvad begrebet fattig egentligt betyder. Det ser ud til at være noget, vi aldrig kommer til at opnå enighed om. Så det må vente til en anden god gang.
Afslutningsvis vil jeg dog sige, at uanset hvad fattig betyder, så er jeg sikker på, at vi alle vil blive fattigere de kommende år.
Og det er jo ikke så rart – slet ikke for alle os danskere, der åbenlyst har tilsluttet os den tro, at toget kun kunne køre én vej. Nu viser det sig, at toget også kunne køre den anden vej, og det kommer vi til at forholde os til!

Tak for ordet

Franz Rohde
Konservativ folketingskandidat

Alligevel sidder jeg med varme og glade følelser!
Jeg er dybt taknemmelig! Jeg har oplevet så meget opbakning og hjælpsomhed omkring mit kandidatur, at det varmer helt ind i sjælen. Kunne noget have været endnu bedre? Ja da, men jeg stillede op for første gang til Folketinget, og jeg og alle omkring mig har lært af den. Så må vi se, om den nye viden skal bruges fremadrettet.

Taknemmelig er jeg også af en anden årsag.
Det er jo egentligt fantastisk at tænke sig, at 338 har stået inde i stemmeboksen og sat kryds ud for mit navn.
En stor tak til alle, der stemte på mig, skal der helt sikkert lyde fra mig.

Lad os få den personlige frihed tilbage på banen og lad os ændre vores velfærdssystem til at være et velfærdssystem, så det bliver til det, det burde være: et system der tager sig af dem, der har brug for hjælpen – ikke en ordning som nu, hvor middelklassen i virkeligheden er de store nydere, og hvor de svage og udsatte ikke altid prioriteres i vores velfærdsDanmark.

Lad os gøre det bedre!

Hvis den næste generation også skal opleve et land med et velfærdssystem, så skal vi gå i gang nu!

Stem på mig – så vil jeg arbejde på sagen!

Vi danskere har skyhøje forventninger til ”det offentlige”. Det er som om, vi slet ikke aner, at det offentlige er os alle sammen.
Alt det, der i debatterne kaldes gratis, er i virkeligheden alene et udtryk for, at vi lægger udgiften ud til fællesskabet. Bekvemt, men ødelæggende for vores velfærdssamfund. Det fælles er ikke bare de andre, det er os selv, det er os alle sammen, og det bliver ikke gratis af, at det betales over den fælles kasse.

Ikke bare på det økonomiske område overbelaster vi det offentlige – vores fællesskab.
Stort set en hvilken som helst opgave tillægges ofte det offentlige. Alt lige fra ”gratis” hundeposer, ”gratis” morgenvækning af skoleelever, ”gratis” ansigtsmaling på stranden til ”gratis” hjemmehjælp til velhavende pensionister, er eksempler på, at det offentliges områder udvides og udvides.
Det er som om vi danskere ønsker at være klienter – i stedet for at være herre i eget liv. Hvis noget går mindre godt, så er det, det offentlige, der må overtage. Det er vores klare forventning.
En ung, der ikke passer sin skole, fremføres som svigtet af det offentlige. En ung, der ikke tager en uddannelse, fravælger uddannelse på grund af, at det offentlige ikke har gode nok tilbud, lyder det. Betaler man ikke sin husleje, må det offentlige da stille en anden bolig til rådighed.

For mig er lysten til at bestemme over sit eget liv helt centralt. Her taler vi ikke om mennesker, der på grund af sygdom eller anden ulykke er havnet i problemer – det er forventningerne fra alle os, der sagtens kunne klare os selv, der er problemet i vores samfund.
Derfor trænger vi i aller højeste grad til en værdidebat!

Jeg ønsker en stor grad af personlig frihed, og derfor ønsker jeg også en stor grad af personligt ansvar. Jeg ønsker gode muligheder for de, der kan og vil, og et samfund der tager hånd og de svage og udsatte.
Jeg ønsker altså ikke et samfund, hvor vi alle er klienter, og hvor vi afleverer ansvaret for vores liv hos kommunen eller staten.

Tip og vind vin med

Den borgerlige regering beskyldes af venstrefløjen for at have sparet på alting.

Men hvad er fakta?

Spørgsmål 1

1. Vi bruger i 2011 18 mia. kr. mindre på forskning og uddannelse end i 2001. Det gør Danmark til det OECD-land, som investerer mindst i uddannelse og studiestøtte (7,8 pct. af BNP).

2. Vi bruger i 2011 det samme på forskning og uddannelse som i 2001. Det gør Danmark til et gennemsnitligt OECD-land, omkring investering i uddannelse og studiestøtte (7,8 pct. af BNP).

3. Vi bruger i 2011 18 mia. kr. mere på forskning og uddannelse end i 2001. Det gør Danmark til det OECD-land, som investerer mest i uddannelse og studiestøtte (7,8 pct. af BNP).

Spørgsmål 2

1. I 2012 vil sundhedsvæsenet råde over 35 mia. kr. mindre relativt ifht. 2001.

2. I 2012 vil sundhedsvæsenet råde over samme beløb relativt ifht. 2001.

3. I 2012 vil sundhedsvæsenet råde over 35 mia. kr. ekstra relativt ifht. 2001.

Spørgsmål 3

1. I 2010 blev der opereret 689.000 på de offentlige sygehuse. Det er 216.000 færre end i 2001.

2. I 2010 blev der opereret 689.000 på de offentlige sygehuse. Det er det samme som i 2001.

3. I 2010 blev der opereret 689.000 på de offentlige somatiske sygehuse. Det er 216.000 flere end i 2001.

Spørgsmål 4

1. Franz Rohde er kandidat for Socialdemokratiet

2. Franz Rohde er kandidat for De Radikale Venstre

3. Franz Rohde er kandidat for Det Konservative Folkeparti

Svar _____ ______ _____ ____

Navn_______________________________

Tlf:_________________________________

OBS: Vinderne får direkte besked og navnene offentliggøres på www.franzrohde.dk
Vinen afhentes i Nyborg