Udtalelse

Otterup d. 25/4 2013

Udtalelse

Som konservativ (spids-/borgmester-kandidat til kommunalvalget i Nordfyns Kommune), folkeskolelærer og forældre har jeg ikke manglet input og gode argumenter i skolekonflikten. Desværre har der ikke været mange informationer om forhandlingerne, hvilket må skyldes de manglende forhandlinger.

I lyset af de manglende forhandlinger må jeg konkludere, at regeringsindgrebet er den rigtige og eneste løsning. Selve indholdet i forhold til overenskomsten vil helt sikkert blive diskuteret nu og i fremtiden. Nu går der et helt år, inden disse træder i kraft, og det må være mere end rigeligt med tid til at få disse indfaset på en ordentlig måde.

Konflikten må give interne debatter i såvel regering, KL og i DLF. Regeringen har forhåbentligt lært, at det ikke er hensigtsmæssigt at planlægge dyre skolereformer finansieret via kommende overenskomstforhandlinger. KL har ikke ligefrem virket forhandlingsvillige i dette forløb, og de lærer forhåbentligt, at ultimative krav ikke fremmer muligheden for at indgå gensidige aftaler med de ansatte i kommunerne. DLF står i mine øjne med store udfordringer, da DLF må omdefinere sig fra at være en interesseorganisation inden for skoleudvikling til at være en fagforening – der kæmper for sine medlemmers interesser, men ikke skal stå som eksperten på skoleudviklingsområdet. Lærerne bør naturligvis inddrages og høres i forbindelse med skoleudvikling, men det må foregå i en anden form end via fagforeningen.

På mandag vender hverdagen tilbage for skoleeleverne, og om ikke andet, så er det særdeles glædeligt.

Franz Rohde
Spids-/borgmester-kandidat for Det Konservative Folkeparti i Nordfyns Kommune

5450 Otterup

Det er ved at være dyrt det her. Fjerde uge uden løn – og det er ikke slut endnu!

Det er ikke bare mig som person, det rammer. Det rammer hele min familie her, hvor vi skal overveje sommerferien, vi skulle have sammen, men som er det første, der springer i øjnene, når der skal findes store besparelser.

Mens jobannoncerne i dagens avis og på nettet studeres mere og mere og nysgerrigt, så hører jeg lyden fra Tv’et, hvor de to, der burde sidde ved forhandlingsbordet, konstant udtaler sig – uden at komme en løsning nærmere. Troen på, at den her konflikt kan ende snart, og på en ordentlig måde, siver stille og roligt ud af mig, mens jeg må overveje, hvor store afsavn det er rimeligt at udsætte mine nærmeste for. Hvor mange sommerferier skal vi ikke på? Hvor mange gange må svaret blive nej, når børnene har ønsker om noget?

Mindre og mindre forstår jeg diskussionen i Tv’et. Der tales konstant om en bedre skole, og hvem vil ikke gerne gøre skolen bedre? Men er det konfliktens omdrejningspunkt? Er min privatøkonomi sat på katastrofekurs for at sikre en bedre folkeskole?

Jeg er godt nok måske i en særlig situation. Jeg er lærer, og det er det, jeg lever af. Jeg er professionel i min tilgang til mit arbejde, jeg er rigtig glad for mit arbejde, og jeg tillader mig at give mig selv den bedømmelse, at jeg er rigtig god til mit arbejde.
Naturligvis indebærer det at være lærer mange flere aspekter end selve undervisningen, men jeg er ikke lærer, fordi det er et kald for mig. Det er godt, at min fagforening kæmper for mine rettigheder som lærer, men det fylder ikke meget i denne konflikt, må jeg undrende erkende. Min familie skal da ikke undvære sommerferie, tøj og fornøjelser, fordi jeg skal redde folkeskolen. Kom med en løsning på denne konflikt, og jeg vil agere professionelt i mit arbejde under de givne forhold.

Skal forholdende efterfølgende ændres for at redde folkeskolen, så må befolkningen stemme på politikere, der vil ændre disse.

Og jeg er i en særlig situation, for jeg er også politiker. Det må være i den rolle, jeg skal kæmpe for den bedst mulige folkeskole. Ikke ved at min løn for mit arbejde deponeres hos kommunen, hvor gribbene allerede er i gang med at fordele de sparede lønkroner til asfaltprojekter. Som politiker vil jeg nok forvente en ekstraregning, når den manglende undervisning skal indhentes, og som forældre vil jeg stå hårdt på, at mine børn får de manglende undervisningstimer.

Jeg er nemlig også forældre til børn i skolealderen, og som forældre kan jeg slet ikke forstå, at man nu er i gang med at vise børn og unge, at skolen slet ikke er så vigtig, som vi her i hjemmet ellers har gået og bildt dem ind i årevis. Hver eneste skoledag er vigtig, har vi indprentet dem igen og igen.

Nå, jeg må tilbage til aviserne og nettet. Man ved jo aldrig, om der skulle dukke en annonce op, hvor nogen søger en med en tilgang til arbejdet som min.

Stiller mig til rådighed

Hermed kan jeg bekræfte avisens oplysninger om, at jeg (efter opfordringer fra vælgerforeningens bestyrelse og andre kandidater) stiller mig til rådighed som spidskandidat for Det Konservative Folkeparti på Nordfyn.

Opstillingsmødet er i næste uge.

Jeg havde ellers besluttet mig for at holde fri fra politik i et par år, men har altså nu taget en ny beslutning. Pausen blev således ganske kort, men da Kim måtte melde pas på grund af arbejdspres, så sagde jeg efter grundig overvejelse ja til denne udfordring.

Der er behov for et stærkt konservativt parti – ikke mindst på Nordfyn.

Man kan undre sig

Der er jo altid noget at undre sig over – eller som i hvert fald burde få os til at tænde for den kritiske sans.
Lad mig nævne nogle eksempler her – med det formål.

De cykelryttere fra den periode, jeg vil kalde cykelsportens stjerneperiode, der ikke har indrømmet brug af doping, og som heller ikke er blevet taget i brug af doping, synes at være dem, pressen er mest optaget af.
Begrundelsen lyder, at alle jo brugte doping i den periode.

Tidens teenagere kan man ikke putte ind under én hat, men det er en trend, at de ikke bryder sig om at vise sig nøgne eller halvnøgne. Det at gå i bad efter idræt er fx ikke længere en selvfølge.
Når disse teenagere kommer hjem efter idræt, så tændes fladskærmen, og noget af det mest populære blandt teenagerne er Paridise Hotel – et program, hvor seertallet stiger, når deltagerne dyrker sex foran kameraet.

Der er langt mellem dem, der vil stå frem og sige, at de synes, at socialt bedrageri er acceptabelt.
Alligevel er det åbenbart ikke så slemt, at man vil anmelde en social bedrager, hvis man skal lægge navn til anmeldelsen.
Så kommunerne opretter hjemmesider, hvor man anonymt kan anmelde andre borgere – ikke til politiet, men til kommunen altså.

Hvis den anmeldte er rigtig heldig, så bliver ”afhøringen” på kommunen endda filmet og vist på landsdækkende tv i bedste sendetid. Det er nemlig topunderholdning!

Nå, der selvfølgelig gode forklaringer på det hele, og verden går jo ikke under af den grund – det skal der trods alt en indiansk kalender til, før vi tror på den slags

Jeg har valgt at indstille min politiske karriere

Jeg har valgt at indstille min politiske karriere – i hvert fald i en periode. Således er jeg ikke længere folketingskandidat i Nyborgkredsen for Det Konservative Folkeparti.
Ligeledes forlader jeg bestyrelsen i vælgerforeningen på Nordfyn ved generalforsamlingen i januar. Ligeledes forlader jeg uddannelsestænketanken – ligesom jeg helt logisk ikke opstiller til det kommende kommunalvalg.

Jeg smækker ikke med døren og brænder ikke broen. Det kommende par år vil jeg prioritere mine resurser til familien.