Vi står ved overgangen fra 2011 til 2012, og det ser desværre ikke ud som om, det hele bliver meget bedre det næste års tid. Omvendt er et helt år meget langt at se frem – spørg bare de bunker af økonomer, der for et år siden forudsagde, hvordan renten i Danmark ville udvikle sig frem til i dag. Jeg erindrer ingen, der fik ret – men det kan jo skyldes min dårlige og selektive hukommelse.

Når renten nu ikke vil slå boligmarkedet helt ihjel, så er det da godt, vi har Nykredit til det. Nu skal det være slut med afdragsfrie lån i den efterhånden almindelige størrelsesorden. Fra næste år må kun 60 % af boligen være belånt med afdragsfrie lån. Hvis de andre realkreditinstitutioner følger trop, kan de 60 % hurtigt blive til det, der i dag svarer til 80 % af boligens værdi.
Så tak for hjælpen til Nykredit! Det ligner en politisk handling fra Nykredits side, men det kan også fremkalde den tanke, at det giver resten af koncernen mulighed for at øge indtjeningen. Måske er der flere penge i at sælge dyre lån end i at sælge billige, og måske kan banksektoren øge sin del af boliglånene – naturligvis til en noget højere rente?

Høj rente kender de i Sydeuropa! Der har flere lande spillet fallit – eller i hvert fald udefra set virket som om, det var det, der var deres spil.
Fallit går de nok ikke, for de andre Euro-lande vil redde dem. Eller de vil redde deres fælles valutaprojekt. Dette projekt betyder nu, at hele EU bevæger sig i en farlig retning, hvor medlemslandende skal underkaste deres økonomiske politik en vurdering af EU. Ikke sådan at de andre landes politikere skal sige god eller dårlig, men sådan at et embedsmandsapparat skal vurdere de enkelte landes politikker – og kan tildele bøder, hvis dette apparat skulle vurdere den politisk og demokratisk vedtaget økonomiske politik i et land som dårlig.
Det kan sikkert rette økonomien i hele EU, men om det så er et EU, vi som borgere (læs: mennesker) kan have lyst til at leve i, det er et andet og meget vigtigt spørgsmål.

Spørgsmål må vi også stille til vores eget velfærdssamfund. Har vi bygget et system, der tager sig af de svage i vores samfund(?), eller har vi bygget et system, der skal dele milde gaver ud til så mange som muligt?
Desværre er det sidste tilfældet! Mens vi fratager syge deres dagpenge, så deler vi gladelig penge ud til familier, der har valgt at leve af offentlige ydelser som børnechecken. Måske fordi en børnerig familie ellers vil tone frem på skærmen og fortælle, hvor uretfærdigt det er, at de nu skal tage et almindeligt job, for at få råd til hverdagen?
Vi uddeler rabatter og rettigheder til personer, blot fordi de bliver et vist antal år. Om de så er velfungerende og stinkende rige, det betyder åbenbart ingenting. Men vi har ikke råd til, at syge mennesker, der ikke er færdigbehandlet i en grad, så det kan afgøres, om de vender tilbage til arbejdsmarkedet, kan beholde deres dagpenge. Det er sygt!

Sygt er det også at læse om (og kende til) sager, hvor personer, der både kan og vil bidrage til vores samfund, ikke kan få statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse – og hvor vi i steder ser disse personer blive enten smidt ud eller frivilligt pakke deres kuffert.
Vejledning fra Udlændingeservice fås ikke, og tonen i svarerne virker menneskefjendsk. Helt og aldeles uforståeligt, at vi behandler gode samfundsborgere på den måde.
Helt og aldeles sygt bliver det, når vi så samtidigt giver disse rettigheder til personer, der er dømt for voldsom kriminalitet som fx mordforsøg – ene og alene fordi, disse personer er statsløse palæstinensere. Ja, og fordi et FN-konvention, som Danmark har tilsluttet sig, siger sådan. Det rækker langt ud over sund fornuft!

Kære læser
Du har måske bemærket, at jeg ikke har beskæftiget mig med et af de mest brandvarme emner i Danmark – nemlig ”fattig eller ej”.
Jeg har fravalgt dette emne, da der er så stor uklarhed over, hvad begrebet fattig egentligt betyder. Det ser ud til at være noget, vi aldrig kommer til at opnå enighed om. Så det må vente til en anden god gang.
Afslutningsvis vil jeg dog sige, at uanset hvad fattig betyder, så er jeg sikker på, at vi alle vil blive fattigere de kommende år.
Og det er jo ikke så rart – slet ikke for alle os danskere, der åbenlyst har tilsluttet os den tro, at toget kun kunne køre én vej. Nu viser det sig, at toget også kunne køre den anden vej, og det kommer vi til at forholde os til!

Tak for ordet

Franz Rohde
Konservativ folketingskandidat

Svaret på begge spørgsmål er et klart og rungende nej.

En politisk debat, hvor man ene og alene fremførte egne løsninger, vil aldrig kunne blive til en oplysende debat. Ikke alene vil den blive mere end kedelig, den vil heller ikke kunne afdække forskellighederne på de forskellige områder, og derfor vil en sådan debatkultur være ødelæggende for demokratiet.

Det er med andre ord ikke forkert at angribe hinandens forskelligheder i politik. Uden disse angreb ville vi alle ende med at være dårligere informeret og langt mindre interesserede.

Derfor er jeg på ingen ked af, at høre Helle Thorning i de velkendte vredesudbrud på TV, når hun bruger langt langt mere tid på at angribe regeringens politik – end på at forklare sin egen.
Skal det være troværdigt, skal der naturligvis fremlægges egne løsninger også.

Jeg har heller ingen problemer med, at regeringen fremlægger beregninger på oppositionens økonomiske plan, og selvom det kan virke forvirrende med alle disse tal, så ville vi da ende med at være dårligt informeret, hvis ikke sådanne beregninger blev fremlagt – og der dermed blev fremført kritik af de ”andres” løsning.

Personligt har således heller ingen problemer med at fremhæve de områder, der adskiller mig fra at være socialist. Ej heller har jeg nogen skrupler over at bruge energi på at beskrive den helt fantastiske dobbeltmoral, der er på den danske venstrefløj.

Så min pointe kan siges sådan her: Stop den klynken! Hvis vi havde det på samme måde med pressen, ville vi ud fra samme moral stoppe al kritisk journalistisk og kun have beskrivende ukritiske artikler tilbage. Det ville også være farligt for demokratiet.

Den franske vestkyst var en blandet oplevelse, men nu skal bloggen her ikke handle om vejret eller for den sags skyld den manglende aircondition i vores lejede mobilhome. Mere skal det handle om nogle af de underlige tanker, jeg fik tænkt på denne ferie. For tænkt det fik jeg, for i år havde vi besluttet ikke at medbringe computere, hvilket blev afgørende for, at jeg havde så meget tid til ingenting, at jeg endda fik læst en hel bog på de ni dage. Bogen var i øvrigt om Pia Kjærsgård, og til min store overraskelse var den ikke et angreb på hende, men langt mere en beskrivelse. Hvem skulle have troet, at der fandtes en sådan bog.

Vores tredje ferie i Frankrig gjorde mig sikker i min sag: Franskmænd er ikke så uhøflige, som ofte påstået, og de taler udmærket engelsk!
Som sagt var vi ved vestkysten (100 km fra Bordeaux), og det første, der slog mig, var, at de ikke var nær så solbrune der som ved Nice. Faktisk havde jeg den store oplevelse at føle, at jeg ikke var den blegeste ved poolen. Ok, det var ikke bare franskmændenes skyld, for der var en del engelske turister, og de var altså blege – sådan generelt altså. Nogle af dem nærmest grå.
Sjovt at se nogle af disse grå mennesker iklæde sig heldragter, når de skulle ud i solen.
Enten er de meget bange for solen, eller også lider de af soleksem i værre grad end undertegnede.
Men de var nærmest uhyggeligt flinke alle sammen. Både franskmændene og englænderne! Meget høflige, meget hjælpsomme overfor hinanden på pladsen og meget smilende.

Så var det, at det slog mig! Jamen, jeg kan sagtens finde en fransk idiot, der ikke er hjælpsom, og som taler dårligt engelsk (eller som ikke VIL tale engelsk), og nogle af de engelske børn havde en opførsel, fx på campingpladsens restaurant, der gjorde mig helt glad for, at det ikke er i England, jeg er skolelærer, men i Danmark ville jeg med garanti også kunne finde både voksne og børn med en sådan alternativ opførsel over for andre mennesker, at hvis vi som folk skulle dømmes på dem, så ville vi ikke se godt ud, så fordommene står for fald.
Så kære læser: Franskmænd er hjælpsomme, de er høflige, de taler gerne og godt engelsk. Englænderne vil ikke altid slås, de er smilende og høflige – og de er blege.

God ferie

Du skal være varsom, når du læser min blog. Jeg har nemlig tænkt mig, at skrive temmelig ukritisk, hvad jeg tænker – og stille spørgsmålstegn ved en masse ting.
Det er ikke tænkt som en politisk blog – selvom der jo sikkert vil dukke politiske holdninger op i den – men mere som forum for frit tankespind om emner af alverdens slags.
Mine politiske holdninger kan du finde under ”Politik” og ”Kronikker”.
Læs med andre ord bloggen som forhåbentligt tankevækkende underholdning. Du kan ikke nødvendigvis aflæse min holdning ud af et blogindlæg – der vil også være provokationer – netop for at sætte tankerne i gang.

Til gengæld har min hjemmeside eneret på mine blogindlæg. Så det er da lidt eksklusivt!